Israels premierminister, Ariel Sharon, siger, at han ikke længere føler sig bundet af sit løfte til USA's præsident, George W. Bush, om ikke at skade palæstinensernes leder, Yassir Arafat. »Jeg sagde ved vort første møde for omkring tre år siden, at jeg accepterede hans anmodning om ikke at skade Arafat fysisk. Men jeg føler mig ikke bundet af det løfte. Jeg føler mig ikke længere bundet af den forpligtelse i forhold til Arafat«, siger Sharon. Amerikanerne fastholder modstand Det amerikanske udenrigsministerium meddeler, at det står ved sin modstand mod drab af Arafat. Israels premierminister, Ariel Sharon, skal holde sit løfte om ikke at skade Yassir Arafat, meddeler Det Hvide Hus fredag i utvetydige vendinger. »Vi har gjort det helt klart over for Israels regering, at vi vil være modstander af en sådan handling, og det har vi gjort igen i kølvandet på udtalelserne. Vi betragter et løfte som et løfte«, siger en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus. Arafat er ikke bange Arafat selv erklærer, at han ikke er bange efter Sharons udtalelser. Et israelsk-arabisk medlem af Israels parlament Ahmed Tibi, der ofte taler med Arafat, siger, at han har ringet til Arafat. Arafat sagde, at "fornemmelsen i den palæstinensiske ledelse er, at disse erklæringer fra Sharon skal tages alvorligt. Men jeg er troende. Jeg er ikke bange for Sharons trusler. Han har altid forsøgt at ramme mig".
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.