Paul Bremer, der på vegne af besættelsesstyrkerne leder genopbygningen af Irak, siger, at irakiske soldater og politi ikke vil være i stand til at overtage ansvaret for sikkerheden, når irakerne formelt får overdraget ansvaret 1. juli. Bremer konstaterer, at modstanden fra tilhængere af den fængslede leder Saddam Hussein og af den radikale religiøse leder Moqtada Sadr er så stor, at de nye irakiske styrker "må have hjælp, indtil de er fuldt udstyret og uddannet". Bush og Blair mødtes Præsident George W. Bush og den britiske premierminister Tony Blair mødtes før weekenden i Washington, og her lovede de, at de ville give FN "en central rolle" i forbindelse med overdragelsen af magten til en midlertidig regering 1. juli. Det skulle sættes på skinner i forbindelse med en ny resolution i Sikkerhedsrådet. Men der er fortsat intet nyt om, hvad de to mænd konkret har i tankerne. Situationen omkring byerne Fallujah og den hellige by Najaf er fortsat kritisk. Amerikanske styrker holder fortsat Fallujah belejret, efter at oprørere tidligere på måneden dræbte fire amerikanske sikkerhedsfolk. Amerikanerne løsner grebet om Najaf Den amerikanske hær har netop mandag morgen besluttet at reducere antallet af styrker i Najaf og vil vente lidt med at rykke frem for at få fat på Moqtada al-Sadr, siger en militærleder ifølge nyhedsbureauet Reuters. Det amerikanske militær har planer om at dræbe al-Sadr og knuse hans Mehdi-hær, men irakiske præster har advaret amerikanerne mod at rykke ind i Najaf. Irakiske præster forsøger at få forhandlinger i gang mellem parterne, skriver Reuters. Overst Dana Pittard siger, at amerikanerne foretrækker fredelige forhandlinger. »Det er stadig målet, at irakerne selv skal klare problemerne«, siger obersten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Klumme af Christian Jensen



























