Den militante palæstinensiske organisation Hamas har i hemmelighed udpeget en ny leder for gruppens afdeling i Gaza. Navnet bliver ikke offentliggjort af frygt for et nyt attentat, skriver flere medier. Men flere rapporter peger ifølge BBC Online på, at afløseren for den likviderede Abdel Aziz al-Rantissi er enten Ismail Haniya or Mahmoud al-Zahar. Sværere at nå en våbenhvile Den palæstinensiske udenrigsminister Nabil Shaath siger, at det nu bliver sværere at nå en våbenhvile. Det israelske militær dræbte Rantissi lørdag aften under et luftangreb i de nordlige forstæder til Gaza By. FN, EU og en række europæiske ledere - deriblandt den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) - har fordømt likvideringen. USA har sagt, at Israel har ret til at forsvare sig mod terrorister. Hamas lader sig ikke kue Khaled Mashaal, Hamas' øverste chef i Syriens hovedstad Damaskus, siger til den arabiske tv-station al-Arabiya, at organisationen ikke lader sig kue af Israels likvideringer af Hamas-ledere. »Vi tager vores forholdsregler, men tror på, at vores skæbne er i Guds hænder, derfor har vi intet at frygte«, siger han. Hamas' grundlægger og åndelige leder Sheik Ahmed Yassin blev dræbt under et lignende angreb for en måned siden. Hamas har lovet en voldsom hævn.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce