En tung og melankolsk stemning har præget Italien efter drabet på et af fire italienske gidsler. Den 36-årige sikkerhedsvagt Fabrizio Quattrocchi blev slået ihjel af et pistolskud i nakken sent onsdag aften i Irak, hvor han blev holdt fanget sammen med tre landsmænd. »Han døde som en helt«, sagde udenrigsminister Franco Frattini efter at have fået de efterladtes tilladelse til at offentliggøre omstændighederne omkring den bestialske henrettelse. Den arabiske tv-station al-Jazeera modtog et videobånd af henrettelsen, men undlod at sende billederne, fordi de angiveligt var »for grusomme«. Det kom frem i løbet af dagen, at Quattrocchi på optagelsen sidder på knæ på gulvet foran et hul i jorden og med en hætte over hovedet. En pistol er rettet mod hans nakke. Han forsøger at rive hætten af og siger: »Nu skal I se, hvordan en italiener dør«. Kort efter får han det dødbringende skud og falder ned i hullet foran sig. Ingen ny kurs Ministerpræsident Silvio Berlusconi har bedyret, at mordet ikke får Italien til at ændre kurs i Irak. »De har ødelagt et menneskeliv, men de har ikke ødelagt vores værdier og bestræbelser på at opnå fred«, sagde Berlusconi. De officielle bestræbelser rettede sig mod at få løsladt de tre øvrige italienere, der ligesom Quattrocchi arbejdede som sikkerhedsvagter. De pårørende forsøger at presse regeringen til at gøre alt, hvad der er muligt for at løslade de tre, og diplomaten Gianni Castellaneta er på vej til Irak for at mægle. Al-Jazeera modtog sammen med videobåndet en skrivelse fra en gruppe, der kalder sig Den Grønne Bataljon. Gruppen stiller i skrivelsen tre betingelser for at løslade italienerne. Berlusconi skal undskylde for angiveligt at have fornærmet islam. Alle italienske tropper i Irak skal trækkes tilbage. Og alle religiøse personer, der bliver tilbageholdt af de italienske styrker, skal løslades. Hvis ikke betingelserne opfyldes, vil gruppen dræbe gidslerne »et ad gangen«. Oppositionen reagerede forsigtigt på nyheden om den dræbte. Kommentarerne fra den moderate venstrefløj gik på, at man ikke skal ligge under for terroristers afpresning ved at gøre noget overilet. Den mere radikale, men marginaliserede venstrefløj går ind for en øjeblikkelig tilbagetrækning. Drabet bragte midlertidigt højre- og venstrefløjen tættere på hinanden i en national solidaritet, men Irakstrategien er et ømt punkt. Hovedparten af venstrefløjen går ind for at overdrage ledelsen af Irakmissionen til FN, og også inden for højrekoalitionens egne rækker er der stemning for en kursændring i lyset af det tiltagende kaos. Almindelige italienere reagerede med væmmelse på mordet, som dog ikke kommer som nogen overraskelse. Italien var allerede i november sidste år mål for et selvmordsangreb i Irak, hvor 19 italienere omkom. Siden attentatet i Madrid 11. marts har Italien opfattet sig selv som et oplagt mål for næste terroraktion. Italien er som Spanien blevet involveret i en krig, befolkningen ikke ønskede. Næsten 90 procent af italienerne var imod det amerikanskledede angreb på Irak sidste år, men landets regering under Silvio Berlusconi støttede Bush. Italien deltog ikke aktivt i selve krigen, men i juni besluttede regeringen at sende 3.000 italienske soldater for at hjælpe med at genopbygge landet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























