Blair ønsker ny FN-resolution om Irak

Tony Blair og Kofi Annan har holdt et fælles pressemøde i New York. - Foto: AP
Tony Blair og Kofi Annan har holdt et fælles pressemøde i New York. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Storbritanniens premierminister Tony Blair siger, at han ønsker en ny resolution fra FN om Irak. Resolutionen skal sikre, at magten i Irak bliver overdraget til den midlertidige regering som planlagt 30. juni. Blairs ønske er kommet frem efter et møde med FN's generalsekretær Kofi Annan og kort før, at premierministeren skal mødes med USA's præsident George W. Bush. 15 irakere dræbt i Fallujah De seneste to uger har et voldsomt oprør hærget Irak. Mindst 80 amerikanske soldater er blevet dræbt, og det tidobbelte antal irakere har mistet livet. Senest er 15 irakere blevet dræbt og 20 såret under kampe med amerikanske soldater i den sunnimuslimske højborg Fallujah. Oprøret har sået tvivl om, hvorvidt den midlertidige regering i Irak kan overtage magten som planlagt 30. juni. Præsident Bush har slået fast, at datoen skal overholdes, men Blair ønsker FN på banen i sagen for at vise, at det internationale samfund står sammen. Annan: Splittelse om Irak på vej væk Kofi Annan siger, at den internationale splittelse over krigen i Irak er ved at forsvinde. Han tilføjer, at håber på bred opbakning fra medlemslandene til en ny resolution. FN trak sine folk ud af Irak efter et angreb på hovedkvarteret i Bagdad sidste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her