De irakiske militser optrapper stadig brugen af gidseltagninger i kampen mod den amerikanskledede besættelsesstyrke. Otte russere, der arbejder for et energiselskab i Irak, er sent i aftes blevet bortført i Bagdad. »Jeg kan bekræfte den kendsgerning, at otte ansatte i (selskabet) Interenergoservis i Bagdad er blevet bortført«, siger en talsmand for det russiske udenrigsministerium til morgen. I forbindelse med bortførelsen blev to irakiske vagter dræbt, rapporterer den arabiske tv-station al-Jazeera. Kinesere frigivet Syv civile kinesiske arbejdere har også været bortført, men sent i aftes har tv-stationen al-Jazeera vist billeder af, hvordan gidslerne blev overgivet til en sunnimuslimsk præst, som igen overlod dem til en kinesisk diplomat. To tjekkiske tv-journalister blev bortført søndag, siger ejeren af det taxiselskab, der skulle køre dem til Jordan. Oplysningerne er bekræftet af det tjekkiske udenrigsministerium. En amerikaner, en canadier af syrisk herkomst og en israelsk araber er også taget til fange i Irak. Uvished om japanere Tre japanere, som nu har været gidsler i en uge, blev søndag meldt frigivet, men det viste sig ikke at holde stik. Mandag udløb den deadline, som bortførerne havde givet, inden de ville begynde at dræbe gidslerne en for en. Den japanske premierminister Jonichiro Koizumi, som har truet med ikke at ville trække sine 550 soldater hjem, siger, at informationerne er uklare om gidslerne, to frivillige nødhjælpsarbejdere og en fotoreporter. En japansk diplomat i Jordans hovedstad Amman oplyser, at der 'ikke er fremskridt' i forhandlingerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























