USA's præsident George W. Bush fastholder, at en midlertidig irakisk regering overtager styringen af landet i slutningen af juni. Det sker efter de seneste to ugers borgerkrigslignende tilstande i ørkenstaten, hvor mindst 700 irakere og 70 amerikanske soldater er blevet dræbt. »Vi har fastsat en frist til 30. juni. Det er vigtigt, at vi overholder den frist. Som et stolt og uafhængigt folk vil irakerne ikke støtte en uendelig besættelse, og det vil Amerika heller ikke«, sagde præsidenten på et pressemøde i Det Hvide Hus i Washington. Flere soldater til Irak Præsidenten holdt fast i, at de amerikanske soldater bliver i Irak, så længe det er nødvendigt. Og Bush er klar til at sende flere tropper af sted. Den øverstkommanderende har bedt om 10.000 ekstra soldater. Efter at oprøret blandt både sunni- og shiamuslimer brød ud for knap to uger siden, har flere eksperter og politikere sammenlignet situationen i Irak med krigen i Vietnam, hvor amerikanske soldater kom ud i en blodig guerillakrig. Men Bush afviste sammenligningen. Han sagde, at volden i Irak ikke udtrykker en generel utilfredshed blandt irakerne. Oprørerne er dels personer, der fortsat støtter den detroniserede diktator Saddam Hussein, dels militante islamister fra Irak og udlandet, sagde præsidenten. »Det er ikke en borgerkrig, det er ikke et udbredt oprør, størstedelen af Irak er forholdsvis stabil«, lød det fra Bush på hans første større pressemøde siden december, da Saddam Hussein blev arresteret. Ny Irak-resolution Bush sagde, at han vil have en ny Irak-resolution fra FN's Sikkerhedsråd for at forsøge at overbevise flere lande om at sende soldater til Irak for at støtte de amerikanskledede bestræbelser i landet. På pressemødet gentog George W. Bush flere af de pointer, han har brugt siden afslutningen på de egentlige kamphandlinger 1. maj sidste år: At Mellemøsten skal demokratiseres, at irakerne skal have magten over deres eget land, og at amerikanerne skal beskyttes mod terror.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























