Ashcroft: Regeringen var blind for USA's fjender

USA's justitsminister anklager Clinton-regeringen for at være årsag til, at efterretningstjenesterne ikke opdagede truslen fra al-Qaeda, før det var for sent. - Arkivfoto: AP
USA's justitsminister anklager Clinton-regeringen for at være årsag til, at efterretningstjenesterne ikke opdagede truslen fra al-Qaeda, før det var for sent. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Tidligere præsident Bill Clinton og hans administration var gennem 10 år blind for truslen fra USA's fjender. Det siger USA's justitsminister John Ashcroft, der har vidnet for den kommission, der undersøger, om terrorangrebene 11/9 2001 kunne være forhindret. 11/9-kommissionen har udarbejdet en rapport, der konkluderer modsat: John Ashcroft afviste personligt flere ressourcer til FBI. Men ministeren kalder selv FBI forældet og dømt til at fejle. 'Dømt til at fejle' Ashcroft fortalte kommissionen, at han havde terrorisme som sin hovedprioritet, men at den tidligere præsident Clintons politik havde forkrøblet efterretningstjenesterne alvorligt. »Det gamle, nationale efterretningssystem, der var i funktion 11. september, var dømt til at slå fejl«, siger den amerikanske justitsminister. Justitsministeren bakkes op af chefen for CIA, George Tenet, der under dagens høring fortalte, at USA på grund af organisationsmæssige problemer i efterretningstjenesterne var sårbar over for al-Qaedas angeb. Rapport: FBI fejlede En ny rapport fra 11/9-kommissionen anklager FBI for igennem flere år ikke at have prioriteret den stigende terrortrussel højt nok. Ifølge rapporten var hele 66 procent af de ansatte analytikere i FBI ikke godt nok kvalificerede til at klare deres job, samtidig med at kun omkring 6 procent af alle de FBI-ansatte arbejdede med terrorbekæmpelse på selve dagen for angrebene. FBI havde for få ressourcer Den tidligere FBI-direktør Louis Free, der to måneder før angrebene på New York og Washington sagde op, er enig i kritikken. Han forklarer det med, at USA, før 11. september, ikke var i krig, og at FBI derfor ikke fik de nødvendige ressoucer og værktøjer til at bekæmpe al-Qaeda. Foreslog at likvidere Osama bin Laden Justitsminister John Ashcroft siger til sit forsvar, at han ville have anvendt alle ressourcer til hans rådighed for at forhindre angrebene, hvis han havde vidst, at de var på vej. Samtidig siger justitsministeren, at han havde anbefalet, at man skulle finde og dræbe lederen af al-Qaeda-netværket, Osama bin Laden, på grund af tidligere angreb på amerikanske interesser i udlandet. Ifølge justitsministeren skulle den nationale sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice, have støttet den ide. Problemet var bare, at lovgivningen stod i vejen for den ide: »Selv hvis man var kommet ind i en af Osama bin Ladens træningslejre, så ville det have været nødvendigt med en hær af advokater for at få tilfangetagelsen godkendt«, udtaler han. Ifølge justitsministeren er disse forhindringer nu fjernet med den nye nationale sikkerhedslovgivning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her