Den italienske udenrigsminister Franco Frattini bekræfter, at en af de fire italienere, der holdes som gidsler i Irak, er blevet dræbt. Samtidig siger premierminister Silvio Berlusconi, at drabet på gidslet ikke vil få nogen indflydelse på Italiens deltagelse i den amerikanskledede koalition. Ambassadør har set tv-optagelser Frattini siger til italiensk tv, at Italiens ambassadør i Qatar har set den arabiske tv-station al-Jazeeras optagelser, og bekræfter over for den italienske regering nyheden om, at gidslet, Fabrizio Quattrocchi, er blevet dræbt. Al-Jazeera rapporterede onsdag aften, at irakiske bortførere havde dræbt et italiensk gidsel og truede med at dræbe tre andre, fordi Italien har afvist at trække sig ud af den amerikanskledede koalitionsstyrke i Irak. Tv-stationen afviser at bringe optagelserne af drabet, da det angiveligt er for voldsomt for seerne. Mindst 40 gidsler Oprørerne i Irak har gennem de seneste to uger taget mindst 40 gidsler. De bruges politisk for at lægge pres på koalitionens lande. Gidseltagerne har i flere tilfælde truet med at dræbe gidslerne, hvis ikke landene trækker deres tropper ud af Irak. Siden det blodige oprør i Irak begyndte for to uger siden, har mindst 82 amerikanske soldater og de tidobbelte antal irakere mistet livet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























