Algeriets præsident har vundet en overvældende sejr under valget i den nordafrikanske stat. Det viser de officielle resultater, skriver flere medier. Præsident Abdelaziz Bouteflika har fået 83 procent af de afgivne stemmer, siger indenrigsminister Yazid Zerhouni. Ifølge iatttagere belønner vælgerne præsidenten for at have nedkæmpet det islamiske oprør, der har kostet omkring 100.000 personer livet gennem de seneste 12 år. Anklager om snyd Tidligere premierminister Ali Benflis fik 8 procent af stemmerne og beskylder præsidenten for at have snydt sig til valgsejren. Ifølge hans tilhængere vil Benflis appellere resultatet. Under valget var der optøjer mellem politi og unge berbere, der blokerede adgangen til stemmestederne for at boykotte valget. Før valget beskyldte de fem kandidater, der nu har lidt nederlag, præsidenten for at have udnyttet sin kontrol over medierne, retssystemet og Finansministeriet til at skaffe sig en uretmæssig fordel. Diplomater: Retfærdigt valg Vestlige diplomater i Algeriet siger dog, at valget tilsyneladende er det mest retfærdige, siden flerparti-systemet blev indført i 1989. Omkring 120 internationale observatører har fulgt med i valghandlingerne. Algeriets traditionelle magtbase, hæren, har højst usædvanligt valgt at forholde sig neutral. I 1992 aflyste hæren valget, fordi et islamisk parti var ved at vinde. Det førte til massivt oprør. Indenrigsministeren siger, at valgprocenten var 58.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























