»Mary er den absolutte superstjerne i det danske kongehus, og hun og kronprins Frederik er et sandt drømmepar, som vil sikre os helt fantastiske billeder fra brylluppet«. Så direkte formulerer chefreporteren ved Tysklands største sladderblad Bunte, Stefan Blatt, årsagen til, at han skal tilbringe en uge i København for at dække brylluppet 14. maj mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson. Ingen festivitas i Spanien »Bryllupper er altid gode historier, langt bedre end royale fødsler. Og nu da spanierne har droppet al festivitas omkring kronprins Felipes bryllup på grund af terrorangrebet i Madrid, bliver vores dækning af det danske bryllup desto større«, siger han til Ritzau. Bunte, der har et ugentligt oplag på omkring 727.800 eksemplarer og 4,74 millioner læsere, satser stort på det royale danske bryllup og har foreløbig afsat forsiden og flere sider i det kulørte blad til brylluppet, som allerede dækkes med en stor fire siders optaktshistorie i en af de næste udgaver. TV også på plads Interessen for det danske bryllup er så stor i Tyskland, at begge tyske public service-kanaler, ARD og ZDF, transmitterer live fra den royale vielsesceremoni i Vor Frue Kirke. Det kommende danske kronprinsepar nyder også forholdsvis stor bevågenhed hos resten af den tyske presse, der på det seneste både har berettet om bryllupsforberedelserne, den kommende kapsejlads mellem brudeparret, Mary Donaldsons danske indfødsret og den gyllefri dag, som Kolding-egnens landmænd holder i anledning af brylluppet. I det glamourøse sladderblad Gala omtales Danmarks kommende kronprinsesse blot som "den smukke australier".
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























