Kronprins sikkerhedstjekket under protest

Kronprins Felipe protesterede. - Arkivfoto: AP
Kronprins Felipe protesterede. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Den spanske kongefamilie har fået en undskyldning fra de amerikanske myndigheder, som forleden krævede, at den kommende, spanske konge og hans forlovede skulle sikkerhedstjekkes, da de ville tage et fly hjem til Spanien. GAv for kort varsel De amerikanske myndigheder kræver, at de spanske kongelige giver en varsel på 72 timer, før de agter at tjekke ind i lufthavnen, men den spanske kronprins Felipe og hans forlovede, Letizia, mellemlandede i Miami Lufthavnfra Bahamas seks timer før afgang, og så var der ingen vej udenom. Parret og deres fire bodyguards skulle sikkerhedstjekkes. Siden har Miamis borgmester Alex Penelas sendt et brev til den spanske kongefamilie med en undskyldning for, at personalet i lufthavnen ikke "skelede tilstrækkeligt til protokollen", skriver avisen Miami Herald. Foregik i VIP-loungen Kronprinseparrets skulle dog ikke gå gennem metaldetektorer og lade deres tasker gennemkigge foran alle andre passagerer. Sikkerhedstjekket foregik i American Airlines´ VIP-lounge, og tjekket blev gennemført af et hold VIP-erfarne folk, siger en talsmand for de amerikanske sikkerheds- og transportmyndigheder. »Prinsen og hand bodyguard mente ikke, at de skulle tjekkes, men hvis de ikke har en repræsentant fra Indenrigsministeriet eller efterretningstjenesten med sig, så er det sådan ifølge loven«, siger Lauren Stover til BBC. Den spanske konsul i Miami har endnu ikke fremsendt en egentlig klage til de amerikanske myndigheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her