Hvis de amerikanske styrker forlader den urohærgede ny Fallujah, vil de sunnimuslimske oprørere være villige til at indgå en våbenhvile. Det sagde en irakisk gruppe ag forhandlere lørdag aften. »Irakerne vil se amerikanerne trække sig ud af Fallujah, tilbage til omkring fem kilometer uden for byen. Der kan ikke blive tale om våbenhvile, så længe amerikanerne bombarderer Fallujah«, siger Qahtan al-Rubaie, talsmand for det Irakiske Islamiske Parti. Amerikansk tilbud om våbenhvile Udtalelsen fra forhandlingsgruppen er det første positive svar på det tilbud om våbenhvile, som amerikanerne fremsatte lørdag morgen. Dagen igennem fortsatte angrebene fra begge sider. AC-130-bombefly og krigsfly fløj hen over Fallujah, snesevis af militsfolk med raketdrevne granater og geværer skød mod amerikanske soldater i gyderne i kvarteret Adhimiya i den irakiske hovedstad Bagdad. Over 400 irakere er blevet dræbt og 1.000 såret i det amerikanske fremstød mod oprørerne i Fallujah. Også regeringsråd opfordrer til våbenhvile Iraks fungerende regeringsråd opfordrede lørdag også til en øjeblikkelig våbenhvile i sammenstødene mellem amerikanskledede styrker og muslimske oprørere i Fallujah og andre steder i landet. Flere af medlemmerne var stærkt utilfredse med, at amerikanerne ikke havde taget dem med på råd, inden de indledte de voldsomme angreb på de muslimske oprørere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak




























