Krigshandlinger spreder sig i Irak

Amerikanske soldater er ved at bære en såret kammerat væk fra skudlinjen i Falluja vest for Bagdad. - Foto: AP
Amerikanske soldater er ved at bære en såret kammerat væk fra skudlinjen i Falluja vest for Bagdad. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Kampene i Irak fortsætter med at tage til mellem de amerikanske soldater og irakere, der vil have USA ud af landet. Med 12 dræbte amerikanske marinesoldater blev tirsdag en af de mest voldelige i Irak, siden Saddam Hussein blev styrtet fra magten. Udover de tabet af de amerikanske soldater i Ramadi tæt ved Falluja menes mindst 66 irakere at være blevet dræbt i krigshandlingerne, der strækker sig fra Sunni-trekanten i nord til Nasiriyah i syd, skriver AP. Dermed har de seneste dages voldelige sammenstød mellem sunni- og shiamuslimer mod de koalitionsstyrkerne nået et foreløbigt højdepunkt. Mindst 136 irakere og 30 koalitionssoldater er blevet dræbt siden søndag. De hårdeste kampe har fundet sted i Falluja, men også i byerne Nasiriyah, Kut, Kerbala og Amarah i den sydlige del af Irak og i Bagdad har der fundet skudvekslinger sted. Den igangværende styrkeprøve i Irak mellem koalitionsstyrker og irakiske ekstremister har indtil videre ikke berørt den danske styrke i Al-Qurna i det sydlige Irak, oplyser Hærens Operative Kommando. Uhellige alliancer Den amerikanske avis Washington Post skriver, at grupper af sunnimuslimer og shiamuslimer i Bagdad er begyndt at danne en slags uhellig alliance for at danne front mod den amerikanske tilstedeværelse i landet. Angrebet i Ramadi, der kostede de amerikanske styrker svære tab med 12 dræbte adskillige såret blev ifølge New York Times gennemført af tungtbevæbnede og veltrænede irakiske oprørere. Samtidig fortsætter den shiamuslimske leder Moqtada al-Sadr med at puste til oprøret. »Amerika har vist os sine onde hensigter, og det stolte irakiske folk vil ikke finde sig i det«, siger han i en erklæring ifølge New York Times. Advarsel mod at anholde al-Sadr Moqtada al-Sadr er erklæret fredløs af de amerikanske myndigheder i Irak, og der er udstedt en arrestordre på den 30-årige præst, der har samlet en milits på flere tusinde shiamuslimer. Ifølge New York Times betragter, al-Sadr sig som den »militære fløj« til Iraks mest betydningsfulde religiøse figur Ali al-Sistani. Storayatollah Al-Sistani har hidtil opfordret til ro i Irak, og har taget afstand fra voldshandlingerne. To amerikanske militæreksperter advarer ifølge AP mod at arrestere al-Sadr. Det kan føre til en yderligere optrapning af volden i landet, påpeger eksperterne, der arbejder på to forskellige militære uddannelsesinstitutioner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her