Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, står til en advarsel fra EU for rod i den offentlige husholdning. Holland og Storbritannien slipper heller ikke for påtale, og Grækenland er i farezonen. Det er beskeden fra EU's økonomikommissær, spanieren Pedro Solbes, der har gjort status over de økonomiske udsigter for EU i foråret. Lysere fremtid Mens fremtiden ifølge kommissæren tegner væstentlig lysere for EU, hvad økonomien angår, end de seneste års lavkonjunktur, kniber det stadig for en stribe medlemslande at leve op til de fælles økonomiske spilleregler i EU's stabilitets- og vækstpagt. Tyskland og Frankrig er for længst noteret i Solbes' sorte bog for deres alt for store offentlige underskud. Portugal ser derimod ud til at have bragt underskuddet ned på tilladelig størrelse, men i stedet rykker Italien, Holland og Storbritannien nu ind på scenen som budgetsyndere. Italien i bund Værst ser det ifølge Kommissionen ud for Italien. Landet har ganske vist endnu ikke sprængt EU-loftet for offentlige underskud, som er på tre procent af bruttonationalproduktet (BNP), men den italienske regering har kun holdt underskuddet nede ved hjælp af engangsforanstaltninger. I fjor var det en skatteamnesti til sorte formuer skjult i udlandet, som ifølge Kommissionen havde en positiv effekt svarende til to procent af BNP, men virkningen af skatteamnestien ventes at fortage sig i år. Samtidig vokser den offentlige gældsætning i Italien, som nu er på 106 procent af BNP, selv om Støvlelandet har forpligtet sig til at nedbringe gældsætningen som en forudsætning for at deltage i euroen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen




























