Voldsomme kampe hærger Fallujah. Irakiske oprørere kæmper mod amerikanske soldater, der angriber fra luften. Mindst 52 irakere er dræbt og 90 såret. Det rapporterer den arabiske tv-station al-Jazeera fra byen, som USA-koalitionen har lukket af. En hospitalskilde - Rafi al-Isawai - siger, at hospitalerne venter, at dødstallet efter onsdagens kampe når 100. Under kampene er et missil slået ned ved en moské i Fallujah, skriver Associated Press, hvis rapporter i byen melder om 40 dræbte ved det enkeltstående angreb. Der er ikke rapporter om tilskadekomne eller dræbte amerikanske soldater. Biler kører ofre væk Biler fragter døde og sårede fra området til de midlertidige hospitaler, der er blevet oprettet for at aflaste byens hospitaler. Missilet slog ifølge AP ned, netop som irakere samledes foran moskén til eftermiddagsbøn. De amerikanske myndigheder har endnu ikke bekræftet angrebet på moskéen, men har iværksat en undersøgelse på baggrund af rapporterne, oplyser talsmænd til Reuters. Hårde kampe flere steder i Irak Udviklingen sker, samtidig med at der er hårde kampe i en række byer i Irak, hvor både sunni- og shiamuslimer gør oprør mod den amerikanske besættelsesmagt. I Fallujah, hvis indbyggere hovedsageligt er sunnier, begyndte urolighederne for en uge siden, da oprørere dræbte fire sikkerhedsfolk og slæbte deres lig gennem byen under vild jubel. Det fik USA til at lukke byen og indlede en jagt på de ansvarlige. Der meldes også om kampe i Nassiriya, Kut, Kerbala og Amarah i den sydlige del af Irak og i hovedstaden Bagdad, hvor skudvekslingerne er koncentreret i bydelen Sadr, hvor shiamuslimer holder til. Yderligtgående shiamuslimer menes at have kontrol over Najaf. Præst råder over 10.000 militsfolk Den shiamuslimske opstand begyndte i weekenden, da tusinder af shiamuslimer forsøgte at trænge ind i det spanske hovedkvarter i Najaf. Shiaerne er utilfredse med, at deres avis er blevet lukket - angiveligt fordi den opfordrer til kamp mod amerikanerne. Præsten Moqtada al-Sadr leder de militante shiamuslimer. Han råder ifølge BBC Online over omkring 10.000 militsfolk. USA vil arrestere ham.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























