Sort skygge over Algeriets valg

Gaderne i Algeriets hovedstad, Algier, er fyldt med farvestrålende valgplakater. Især præsident Abdelaziz Bouteflikas smilende ansigt præger facaderne i den hvide by på Middelhavets sydlige kyst. Grønne og røde vimpler - Algeriets flagfarver - krydser over vejene i farvestrålende guirlander. Det ligner en valgfest. Men de seneste to dage er der kommet en skygge af tvivl over det, der ellers så ud til at blive et skoleeksempel på frie og fair præsidentvalg i et nordafrikansk muslimsk land. De tre vigtigste udfordrere til Bouteflika - en tidligere premierminister, en islamist og en berber - er gået sammen om at anklage præsidenten for svindel. Og de siger, at de ikke vil anerkende resultatet, hvis Bouteflika får mere end 50 procent af stemmerne torsdag. »Det er ikke et frit og fair valg. Bouteflika har manipuleret med resultatet lige fra starten, og han ønsker at fremtvinge et resultat, der giver ham flertal i første valgrunde«, siger Ben Khallef Lakhadar, der er næstformand for det algeriske parlament, til Politiken. Understrømme Lakhadar er medlem af centralledelsen i det moderate islamiske parti Islah. Partiets kandidat, Abdallah Djaballah, er en af valgets nøglepersoner i et land, hvor der er dybe islamiske understrømme. Den truende krise opstod sent mandag aften, hvor Djaballah holdt et tre timer langt krisemøde med de to andre centrale kandidater, Ali Benflis og Saïd Sadi. De tre hævdede i et kommuniké, der blev udsendt tirsdag, at have viden fra »sikre kilder« om, at valgresultatet var fastlagt på forhånd af »klanen omkring præsidentkandidaten (Bouteflika, red.). Det var bestemt, at Bouteflika skulle sejle igennem valgets første runde med mellem 53 og 55 procent af stemmerne, skrev de tre. Kommunikéet trak store overskrifter i landets medier i går. Opsigtsvækkende forsideplaceringer i de uafhængige aviser og lidt mere skeptisk omtale i de statskontrollerede, men alle havde nyheden langt fremme. Risiko for farce Risikoen for, at dette valg - som der har været store forventninger til efter en generelt sober valgkampagne - bliver til en farce, er pludselig meget stor. Det vil være et slag for alle, der håbede at kunne se et virkelig frit valg i den arabiske verden. »Algerierne bør gå ud at stemme massivt for at bevise den modstrid, der er mellem den reelle stemmeafgivelse og svindelens resultat«, siger berberen Saïs Sadi til avisen Liberté. Fredelige midler Ben Khallef Lakhadar understreger dog, at de tre kandidater har aftalt kun at arbejde mod den forventede fusk med fredelige midler. »Vi vil ikke acceptere et resultat, der forhindrer en anden valgrunde. Men vi vil ikke gribe til vold eller militante aktioner. Vi vil appellere til de statslige institutioner om at gribe ind. Herunder militæret, der har lovet at holde sig neutralt under valget. De har pligt til også at være 'positivt neutrale', altså at de griber ind over for et forkert resultat, uanset hvem der har svindlet«, siger han. Paradokset er til at få øje på. For 12 år siden var det militæret, der aflyste et valg i Algeriet, fordi islamisterne stod til at vinde, og dermed udløste den borgerkrig, der har hærget landet lige siden. I dag kan det blive islamisterne - der i mellemtiden er blevet mere moderate - der beder militæret om hjælp for at vinde valget.