New York City er byen, der aldrig sover, og det tiltrækker turister i millioner, som vil leve på fuldt tryk døgnet rundt. Denne trykluftbølge skaber naturligvis en del larm, og det kan være generende for fastboende, som ikke længere er årsunger og har brug for en nats søvn. Deres udsendte har engang boet på hjørnet af Ågade og Falkoner Allé i København, så derfor bliver støjniveauet altid tjekket ved flytninger. Alligevel kan man ikke undgå lyden af bilalarmer, som ingen ellers tager notits af, brand- og politibiler med udrykning eller skraldemænd tidligt om morgenen, men det hører storbyen til og forstyrrer kun snorkelydene i mild grad. Rie Woodward, som er freelancejournalist, og hendes mand, Chad, glemte imidlertid at tjekke lydniveauet, da de fandt deres drømmelejlighed på Manhattan ved den berømte Flatironbygning. Lejligheden lå på 8. etage og havde en fantastisk glasfacade, som gav masser af udsigt og lys, hvilket er usædvanligt for lejligheder på Manhattan. Mere støj end på gaden Få minutter efter at Woodward og hendes mand havde sagt farvel til flyttemændene, blev ægteparret opmærksom på, at støjniveauet i lejligheden var højere end nede på gaden. Bilhorn og sirener rikochetterede rundt i lejligheden døgnet rundt og i alle retninger, beretter hun i New York Times. Parret blev eksperter i støj og henvendte sig til diverse specialister. De lærte for eksempel, at støj fra gaden er højere på 8. end 2. etage. Megafon-effekten kaldte Charles Sturcken fra New York Citys miljøafdeling problemet. En hørespecialist forsikrede dem, at man kun får vedvarende høreskader, hvis man »er udsat langvarigt« for 85 decibel eller mere i over otte timer per dag. Bilhorn, bilalarmer og sirener er alle over 100 decibel. 250 newyorkere er gået sammen Desuden risikerer man ganske langsomt at blive sindssyg. Woodwardparret er ikke de eneste, som lider på grund af støjen. 250 newyorkere har dannet Det Tavse Flertal, som ikke er en konservativ organisation, men bekæmper støj. Hidtil har responsen på deres kritik været afdæmpet. Enkelte som Aaron Naparstek har valgt at tage sagen i egen hånd. Han begyndte at smide æg efter bilister, der konstant trykkede hornet i bund. Det holdt op, da en bilist truede med at slå ham ihjel. I stedet valgte Woodward'erne at prøve med ørepropper - det irriterede ørerne i længden - og høretelefoner, men så var det ikke til at vende sig. Det gik dog, indtil nabobygningen skulle have seks ekstra etager på. Skrappere midler var påkrævet. Firma ville sætte ekstra vinduer op Et firma foreslog at sætte et ekstra sæt vinduer op for 93.600 kroner - ikke just en god investering for lejere. Det stakkels par kunne også købe en slags skummåtter til de eksisterende vinduer for 6.800 kroner foruden arbejdsløn. Men ingen garanti, og hvor skulle de stille måtterne i dagtimerne? Såkaldt akustiske gardiner var ligeledes inde i billedet. De kostede 3.400 kroner stykket, og så var opsætning og isenkram ikke inkluderet. Isolationsrum med ventilation Til sidst henvendte en desperat Woodward sig til firmaet Gretch-Ken Industries, som »hører fra newyorkere hele tiden« og har specialiseret sig i isolationsrum med ventilation. Hvorfor ikke sove i sådan en kasse? Prisen var 26.200 kroner inklusive levering. På det tidspunkt besluttede Rie og Chad sig for at flytte. En flytning ville koste dem 10.800 kroner, og det var trods alt billigere end de fleste andre løsninger og garanterede, at de bevarede deres forstand. Svaret lå i skyerne, erkendte de. Så højt oppe, at lyden af bilhorn og alarmer ikke kunne nå derop. De bor nu på 30. sal i en ikke særlig attraktiv bygning, men selv om der er både en politi- og brandstation i nærheden, kan de ikke høre udrykningen. Der er kun et lille problem, skriver Rie Woodward i New York Times: »Hvis vi nu bare kunne få fyren i lejligheden ved siden af til at skrue lidt ned for Eminem«.