USA overvejer flere tropper i Irak

Mindst 35 soldater fra koalitionen er blevet dræbt siden weekenden. - Foto: AP
Mindst 35 soldater fra koalitionen er blevet dræbt siden weekenden. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Flere amerikanske soldater kan være på vej til Irak, og dem, der allerede er der, kan se frem til at blive i landet endnu længere. Det siger USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld, der samtidig afviser, at koalitionen er ved at miste grebet om situationen. Siden søndag er mindst 200 irakere og 35 soldater blevet dræbt under de værste miltære sammenstød i Irak siden Saddam Husseins fald for et år siden. Både sunni- og shiamuslimer gør oprør mod besættelsesmagten. Det er uklart, hvor mange der deltager i kampene. Stigende pres i USA I USA er der et stigende pres på Bush-regeringen for at sende flere tropper til Irak. Flere fremtrædende senatorer og medlemmer af Kongressen siger, at der er brug for både specialstyrker, tolke og administrativt personale, hvis den nuværende situation ikke skal udvikle sig til toltalt anarki og kaos. Donald Rumsfeld siger, at militæret får forstærkninger, straks de beder om det. Hans bemærkninger er ifølge Associated Press de hidtil mest tydelige tegn på, at flere soldater er nødvendige for at bekæmpe oprøret, der i øjeblikket hærger 10 byer i Irak. Militæret har endnu ikke truffet en endelig beslutning om tropperne. Rumsfeld: Spredte grupper bag angreb Forsvarsministeren siger, at der ikke er tale om et samlet koordineret oprør, men spredte grupper, der angriber koalitionens soldater. »Antallet af personer involveret i kampene er forholdsvist lavt. Og der er på ingen måde tale om en hær eller store grupper på flere hundrede personer, der prøver at overtage magten. Der er en blanding af små grupper terrorister, små militser og dertil en række demonstrationer og lovløshed«, siger Donald Rumsfeld. Kamp på to fronter Den militære stabschef general Myers siger, at kampene kan opdeles i to kategorier. Vest for Bagdad i byer som Ramadi - hvor 12 USA-soldater blev dræbt onsdag - og Fallujah kæmper soldaterne mod tilhængere at det tidligere regime og udenlandske krigere, der støtter den jordanske terrorist Abu Musab al-Zarqawi. I disse byer er der flest sunnimuslimer. Tropper har arresteret ni personer i Fallujah, der menes at stå bag drabene på de fire sikkerhedsfolk, der blev dræbt, brændt og slæbt gennem byen for en uge siden. Kampe mod yderligtgående shiamuslimer En den østlige del af Bagdad og i seks-syv byer i det sydlige Irak foregår kampene mellem koalitionssoldater og yderligtgående shiamuslimer, der støtter præsten Muqtada al-Sadr, der opfordrer til åben modstand mod USA. Rumsfeld og Myers siger, at al-Sadr har mellem 1.000 og 6.000 tilhængere. En talsmand for militæret anslog forleden, at 3.000 shiamuslimer er med i al-Sadrs Mehdi-milits.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her