Politibetjent dræbt under røveri i Norge

Politibetjenten, som blev dræbt, sad i denne bil. - Foto: AP
Politibetjenten, som blev dræbt, sad i denne bil. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En politibetjent blev skudt og dræbt under et røveri mandag i Norges Banks lokaler i Stavanger, oplyser norsk politi. »Røveriet foregik i underetagen i Norge Banks lokaler. Omkring otte maskerede røvere var bevæbnet med håndvåben. Både politiet og røverne affyrede skud, og vi mener, at også en af røverne blev ramt«, fortæller politimester Olav Sønderland. Professionelt udført Røverne var udstyret med maskinpistoler og automatrifler og iført hjelmed, skudsikre veste og gasmasker, fortæller det norske politi. En af røverne skal være blevet såret under skudvekslingen med politiet. Han blev taget med af sine medsammensvorne«, siger Olav Søderland. Søderland bekræfter over for norske medier, at en civil politibetjent, som var på stedet kort efter at røverialarmen gik, blev taget som gidsel. Professionelt udført Han tilføjer, at røveriet var meget professionelt udført. Røverne lagde hindringer i vejen for politiet,blandt andet blev udkørslen fra Stavanger Politistation spærret af en brændene lastbil, og området omkring banken blev fyldt med tåregas. Vidner fortæller, at de hørte ekplosioner inde fra banken. Røverne benyttede sig af tre flugtbiler efter det dramatiske røveri, og bilerne blev kort tid senere fundet brændende omkring to kilometer fra Stavangers centrum. Det er stadig uklart, hvor stort udbyttet fra røveriet er. Det er første gang siden 1998, at en norsk politibetjent er blevet dræbt under tjeneste.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her