USA væmmes over mishandlingen af fire amerikanske forretningsfolk, der blev dræbt under et angreb i byen Fallujah vest for Bagdad. De forbrændte lig af de fire civile amerikanere blev mishandlet, mens indbyggere i byen jublede for åbne tv-kameraer. Blandt andet bragte det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP), tv-billeder af en mand, der tævede et forkullet lig med en metalstang. Der blev også bragt billeder af børn og voksne, der hakkede ligene i småstykker, hvorefter de forkullede rester blev hængt fra en bro over floden Eufrat, der løber gennem Falluja. »Det er stødende og det er afskyeligt, som disse personer er blevet behandlet«, siger Scott McClellan, der er pressetalsmand for Det Hvide Hus. Men han forsikrer at hændelsen ikke vil få USA til at trække sig ud af Irak: »Vi sørger over tabet af menneskeliv, og vi er i gang med en vigtig opgave, der skal sikre det irakiske folk frihed og demokrati. Vi vil ikke stoppe denne opgave«. Falluja er direkte USA-fjendtlig Optagelserne fra Falluja, der er en by, der har ydet en notorisk hård modstand mod amerikanerne i landet bringer mindelser frem fra 1993, da amerikanske marineinfanterister blev slæbt omkring i gaderne i Somalia. Det amerikanske militær trak sig efterfølgende ud af landet. De amerikanske tv-stationer har ifølge CNN vist redigerede billeder fra Falluja, men har ikke vist optagelser af de amerikanske lig, der bliver slæbt omkring i gaderne. Den amerikanske leder i Irak, Paul Bremer, har svoret, at de skyldige ikke vil slippe ustraffet fra handlingen. Ifølge BBC har Bremer udtalt, at de fire amerikanere ikke er døde forgæves. Ligene er endnu ikke fundet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























