En bombe er blevet fundet på et jernbanespor til højhastighedstog, der forbinder Madrid og Sevilla. Bomben var forbundet med detonator via et 130 meter langt kabel. Bomben, der var fremstillet af dynamit, var placeret på jernbanen 60 kilometer syd for Madrid i byen Villaseca de la Sagra nær byen Toledo. Samme type sprængstof som ved terrorangreb 11. marts De eksplosive stoffer er af samme type, som blev anvendt ved terrorbomberne i den spanske hovedstad Madrid den 11. marts. Det rapporterer den statslige spanske radio. Bomben indeholdt eksplosive stoffer, der er kendt som Goma 2 eco, og de havde en kobber-detonator. Det spanske nyhedsbureau EFE skriver dog, at det er nødvendigt med yderligere undersøgelser. En talsmand for det statslige jernbaneselskab A RENFE oplyser til CNN, at en anonym mand ringede til et nødnummer og advarede om en bombe på strækningen. En ansat i A RENFE kunne konstatere, at der lå en mystisk taske på skinnerne, og bombeeksperter blev tilkaldt. De har efterfølgende demonteret en bombe på 10 til 12 kilo. Herefter blev alt trafik på strækningen indstillet, oplyser indenrigsminister Angel Acebes ifølge Reuters. Aflysningen af tog på højhastighedsbanen havde sent fredag eftermiddag påvirket 1600 passagerer. Ingen tager ansvar for bombe Der foreligger ingen oplysninger om, hvem der har placeret bomben. »Ligeså snart vi har informationer om, hvem der står bag eller detaljer der fører efterforskningen videre, vil de blive lagt frem«, siger Acebes ifølge AP. De spanske jernbaner har ekstra meget trafik i disse dage på grund af de kommende helligdage i forbindelse med påsken. Mindst ti afgange er blevet aflyst. Terror i marts 11. marts mistede 202 mennesker livet og 1500 blev kvæstet, da ti bomber eksploderede i en række tog i Spaniens hovedstad Madrid. En yderliggående islamisk gruppe med base i Marokko betragtes som hovedmistænkt bag denne terrorhandling. Flere personer er anholdt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























