USA brød en tre år lang krise på arbejdsmarkedet, da det fredag offentliggjorde tal, som viser, at 308.000 nye job blev skabt i landet i marts. Udviklingen på arbejdsmarkedet i verdens største økonomi overgår de fleste iagttageres forudsigelser, og det vil være en lettelse for præsident George W. Bush, som har været trængt i den igangværende valgkamp på grund af for få nye jobs. Hans demokratiske udfordrer John Kerry har lovet at skabe 10 mio. job over fire år. De nye arbejdsløshedstal bekræfter troen på et klart opsving i den amerikanske økonomi.
USA har knækket jobkurven
Lyt til artiklen