Hamas truer med attentat mod Sharon

Lyt til artiklen

Chefen for Hamas' politibureau, Khaled Meshaal, siger, at den israelske premierminister Sharon er et angrebsmål for bevægelsens væbnede fløj. Meshaal bor i Syrien, er chef for Hamas' politbureau og er udpeget som den likviderede Sheik Yassins efterfølger på posten som bevægelsens åndelige leder. »Sharon er blevet mål for den palæstinensiske modstandskamp og for de væbnede (Hamas)brigader som gengældelse for attentater mod Sheik Ahmed Yassin«, siger Meshaal ifølge et Hamas-website citeret af den israelske avis Ha'aretz. Ingen angreb mod internationale mål I modsætning til tidligere udtalelser fra Hamas siger Meshaal nu, at bevægelsen ikke har planer om gengældelsesangreb mod mål udenfor Israel. Hamas' politiske leder, Sayed Seyam, siger videre, at bevægelsen ikke har planer om at angribe amerikanske mål: »Det er ikke vor politik at angribe amerikanere eller amerikanske interesser«, siger Hamas' politiske leder, Sayed Seyam til det britiske nyhedsbureau Reuters. Bemærkningen falder, efter at den amerikanske præsident Bush de seneste dage har gjort en del ud af at nævne Hamas og al-Qaeda som to sider af den samme internationale terrorsag. Truer med aktioner i Israel Hamas har de seneste dage gentagne gange truet med at angribe offentlige personer og politikere i Israel som gengældelse for drabet. Bl.a. har Hamas truet med at gå efter forsvarsminister Shaul Mofaz. Hamas udsender spillekort I går udsendte bevægelsen et sæt spillekort med navne på israelske embedsfolk og politikere på samme måde, som da USA udsendte spillekort med de 55 mest eftersøgte irakere i kølvandet på invasionen af Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her