Verdensledere sørger med Spanien

Prins Charles, Kronprins Frederik og Marokkos Prins Moulay Rachid ved statsbegravelsen for de 190 spanske bombeofre, der blev dræbt ved den værste terroraktion i Spanien nogensinde. - Foto: AP
Prins Charles, Kronprins Frederik og Marokkos Prins Moulay Rachid ved statsbegravelsen for de 190 spanske bombeofre, der blev dræbt ved den værste terroraktion i Spanien nogensinde. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Statsledere og andre repræsentanter fra hele verden klædt i sort samledes i dag til statsbegravelse sammen med den spanske kongefamilie og familierne til de 190 ofre for terroraktionen i Madrid for to uger siden. 'Usigelig ondskab' »Vi har grædt, og vi har grædt sammen«, sagde Madrids ærkebiskop, Antonio Rouco Varela, ifølge det franske nyhedsbureau AP til den store forsamling af sørgende under formiddagsmessen i Almudena Katedralen. »Stor smerte har fyldt jeres og jeres familiers liv, siden den sorte dag, hvor brutal terror - planlagt og udført med usigelig ondskab - endte jeres allerkærestes liv«. Anklager mod premierminister Før messens begyndelse råbte en mand i forsamlingen en anklage imod Spaniens premierminister, Jose Maria Aznar: »Aznar, jeg holder dig ansvarlig for min datters død«. Mange spaniere mener, at Aznar fremprovokerede terroraktionen ved at støtte USA's krig mod Irak, selv om flertallet af spanierne var imod. Mange sikkerhedsforanstaltninger Sikkerheden var ellers helt i top. Talstærkt politi bevogtede katedralen, der var afspærret for offentligheden i en radius af 500 meter. Også i Madrids to lufthavne havde politiet optrappet sikkerhedsforanstaltningerne, samt langs de veje, der fører ind til byen. Ledere fra hele verden Familierne til bombeofrene havde hver fået tildelt ti pladser, og mere end 800 stole var sat op i den gård, der ligger op til katedralen. Herfra kunne man se ceremonien inde i katedralen på storskærme. Ledere og andre repræsentanter fra en stor del af verdens lande kom til ceremonien, deriblandt USA's udenrigsminister, Colin Powell, Frankrigs præsident Jacques Chirac, Storbritanniens premierminister, Tony Blair og mange flere. Fra Danmark deltog Kronprins Frederik. Statsbegravelsen er den første for folk uden for den spanske kongefamilie i Spaniens nyere historie. Sidste statsbegravelse foregik i 2000 for kong Juan Carlos' moder, Mercedes de la Merced.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her