Af en dødsmærket mand at være virkede Mahmoud Zahar ikke synderligt optaget af sin personlige sikkerhed, da han kørte gennem Gaza By for at deltage i en mindehøjtidelighed for Hamas' myrdede grundlægger, sheik Ahmed Yassin. Israels udrensning i ledelsen af den islamiske modstandsbevægelse de seneste måneder har forfremmet dr. Zahar til næstkommanderende og dermed gjort ham til et oplagt offer for et styret missil. »De har ikke formået at holde os nede« Men han forholder sig filosofisk både til sin egen chance for at overleve og til Israels tydeligvis effektive strategi med at 'halshugge' Hamas. »De har dræbt mange af os gennem tiden, men de har ikke formået at holde os nede. De har anholdt og deporteret os uden at kunne holde os nede. De har tvunget os under jorden, men ikke formået at holde os nede. Det eneste, der sker, er, at den folkelige opbakning vokser«, siger dr. Zahar. Der er næppe tvivl om, at den israelske offensiv mod Hamas, som i de seneste uger er blevet skærpet efter Ariel Sharons forslag om at trække de jødiske bosættere ud af Gaza, har svækket den islamiske bevægelse. Flytter fra hus til hus Dens nye leder, Abdel Aziz Rantissi, blev for adskillige måneder siden tvunget til at gå under jorden. Han benytter sjældent en mobiltelefon, flytter fra hus til hus og undgår at køre i bil. Det har holdt ham i live indtil videre, selv om han blev såret for ni måneder siden, da israelerne var tæt på at dræbe ham. Dr. Zahar overlevede et israelsk mordforsøg, men hans søn blev dræbt, og hans hustru såret. Dusinvis af Hamasmedlemmer er i de seneste måneder blev dræbt ved målrettede israelske angreb. »Lederne i Hamas lever i en abnorm situation«, siger Ghazi Hamedi, redaktør for en Hamasvenlig avis. »De er gået under jorden. De er ikke nemme at finde. Man ser dem ikke mere i det offentlige liv. Israel siger, at det i stigende grad retter opmærksomheden mod Hamas, fordi bevægelsen er en stor forhindring for fredsprocessen. Det er forkert. Hamas har mistet mange ledere, men Hamas består«. Ny ledelse - ny strategi Men en ny ledelse kan også betyde en ny strategi. Sidste år affejede sheik Yassin dr. Rantissis modstand mod den våbenhvile, der vakte nyt håb blandt mange almindelige palæstinensere og israelere, men som brød sammen under gensidige beskyldninger om sabotage. I dag er det Rantissi, der er chef. »Det er ikke bare sort og hvidt i Hamas«, siger Ghazi Hamedi. »Der har tidligere været gnidninger mellem ekstremister og ikkeekstremister. Yassin var det samlende punkt, og han gjorde dem mindre sprængfarlige«. »Sheik Yassins død betyder, at vi vil optrappe den militære kamp. Israelerne kommer til at betale prisen. Men vi er også villige til at drøfte problemerne og nå til enighed. Det har ikke ændret sig«, siger dr. Zahar. Oversættelse: Tonny Pedersen
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























