EU har fået en fælles chef for bekæmpelse af terrorisme. Europas topledere har oprettet den nye post som del af en pakke af stramninger, der også omfatter en solidaritetserklæring om at komme hinanden til hjælp i tilfælde af terrorangreb. Tidligere beslutninger fremskyndes Pakken indeholder løfter om at fremskynde gennemførelsen af tidligere beslutninger om øget udveksling af efterretningsoplysninger, styrkelse af det europæiske politisamarbejde og en række andre tiltag. Det bliver den hollandske politiker Gijs de Vries, der skal stå i spidsen for EU's øgede indsats mod terror. Fogh foreslår civil udrykningsstyrke Samtidig foreslog den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sine europæiske kolleger at oprette en civil udrykningsstyrke, der kan rykke ud i tilfælde af terrorangreb med biologiske våben. Over en middag torsdag aften var Fogh og hans kolleger desuden i færd med at diskutere genoptagelse af forhandlingerne om en EU-forfatning. Forventningen var at nå til enighed om nye forhandlinger, der kan føre til en forfatning i juni.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























