Et overvældende flertal blandt den britiske befolkning mener, at det er sandsynligt, at Storbritannien vil blive ramt af et større terrorangreb inden for de næste tre år, viser en meningsmåling i dag. Målingen, der foretaget for avisen Daily Telegraph, viser at 95 procent af briterne mener, at det er ret sandsynligt, meget sandsynligt eller næsten sikkert, at der vil komme et angreb mod Storbritannien inden for de næste to eller tre år. Krig har øget risiko 77 procent af de adspurgte mener, at Storbritanniens engagement i de amerikanskledede invasioner i Irak og Afghanistan har gjort det mere sandsynligt, at landet bliver ramt af et terrorangreb. Alligevel mener 44 procent, at Storbritannien fortsat skal indgå i en tæt alliance med USA i den såkaldte krig mod terror. 47 procent af de adspurgte mener, at Storbritannien skal lægge afstand til amerikansk politik.
Briterne forberedt på terror
Lyt til artiklen