Adskillige tusinde sørgende albanere har i eftermiddag deltaget i begravelsen af to drenge i landsbyen Cabra. Begravelsen er gennemført under et stort NATO-sikkerhedsopbud og er forløbet uden episoder. Jernring omkring landsby Soldater fra Danmark, Tyskland og Pakistan, italiensk og lokale politistyrker lagde fra morgenstunden en jernring omkring byen af frygt for opblussen af nye konflikter mellem albanere og serbere i forbindelse med begravelsen af drengene. De to drenge druknede i tirsdags i floden Ibar, jagtet derud af serbiske unge. En tredje drenge er savnet og formodes omkommet, mens en fjerde dreng overlevede og har fortalt, at han og de andre tre blev jagtet af serbere og i panik forsøgte at svømme over på den anden side af floden, som er kendt for sine kraftige understrømme. De serbiske unges motiv er formentlig hævn for skud mod en serbisk teenager i den centrale del af provinsen. Premierminister roser familier Drengenes død i floden udløste flere dages voldsomme uroligheder, der har efterladt 28 dræbte, ildpåsættelser og skyderi samt knap 4.000 fordrevne serbere, der har måttet flygte over hals og hoved fra deres hjem. Den kosovaalbanske premierminister, Bajram Rexhepi, har under begravelsen rost de sørgende familier, der offentligt har talt imod mere vold mellem folkeslagene. »Jeres værdige synspunkter gør os stolte. I har vist et eksempel for alle kosovaalbanere om, hvordan man gebærder sig med værdighed i en svær tid«, sagde Rexhepi. 'Uroligheder virker organiseret' Både FN og NATO har fremhævet, at urolighederne i provinsen har virket bedre organiseret end det kendte mønster med spontan, 'øje-for-øje'-hævn i Kosova. Ifølge NATO-kilder har omkring 8.000 kosovaalbanere deltaget i begravelsen, mens et par hundrede serbere har overværet ceremonien på afstand fra deres landsbyen på den anden side af floden Ibar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























