Op til 11. september 2001 troede topembedsmænd i den amerikanske administration ikke, at al-Qaeda ville slå til på amerikansk jord. De var overbeviste om, at terrornetværket foretrak amerikanske mål i udlandet - som de ramte ambassader i Afrika i 1998. Høring om 11. september 2001 Det sagde USA's udenrigsminister Colin Powell i dag under en høring, hvor repræsentanter fra den nuværende og tidligere amerikanske regering forklarede den politik mod terror, de førte op til angrebene for to-et-halvt år siden, hvor 3.000 personer blev dræbt. Høringen er arrangeret for at gøre klart, om USA kunne have forhindret angrebene på New York og Washington, og hvem der i givet fald skal stilles til ansvar. »De fleste af os troede, at truslen først og fremmest rettede sig mod udlandet«, sagde Powell. Powell: Vi formulerede offensiv strategi Han sagde, at Bush-administrationen kort ved sin tiltræden for fire år siden formulerede en offensiv strategi mod terror. Målet var at ødelægge al-Qaeda, sagde Powell. Planen nåede ikke at blive gennemført inden 11-9-2001. Bush har fået hård kritik for at være for passiv over for terroristerne inden de fatale angreb. Richard Clarke, tidligere sikkerhedsrådgiver for Det Hvide Hus, har i en ny bog givet udtryk for, at Bush fokuserede alt for meget på Irak og for lidt på indenlandsk sikkerhed. Powell: Angreb var måske planlagt lang tid i forvejen Powell understregede, at det slet ikke er sikkert, at en øget indsats mod al-Qaeda og Osama bin Laden op til 11-9-2001 kunne have forhindret anslaget. Terroristerne var muligvis i USA længe før angrebet og ventede blot på det rigtige tidspunkt. Powells forgænger på posten som udenrigsminister, Madeleine Albright, blev også afhørt. Hun sagde, at daværende præsident Bill Clinton allerede i 1998 beordrede, at Osama bin Laden skulle 'neutraliseres'. Det skete efter angreb på amerikanske ambassader i Afrika. Albright sagde, at det er en udbredt misforståelse, at al-Qaeda er en militær organisation, der kan bekæmpes. Det er snarere en ideologi, der skal udryddes. Høringen fortsætter med forklaringer fra flere ministre, embedsmænd og sikkerhedschefer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























