FN's generalsekretær Kofi Annan siger, at han vil sende en politisk delegation til Irak så snart det er muligt, for at rådgive landets myndigheder om afholdelse af valg og overgangen til selvstyre. Annan nævner ikke, hvornår delegationen kommer til Irak, men den amerikanskledede midlertidige myndighed (CPA) har antydet, at det bliver i næste uge, oplyser diplomater til det britiske nyhedsbureau Reuters. »Jeg er parat til at sende en delegation under ledelse af Lakhdar Brahimi så snart det er muligt«, siger Annan med henvisning til FN's særlige Irak-udsending. Regeringsråd beder FN om hjælp Annans udtalelser kommer, efter at det irakiske regeringsråd har bedt FN om hjælp til at danne en midlertidig regering, der kan overtage magten i landet 30. juni, hvor den amerikanskledede besættelse efter planen ophører. Det irakiske regeringsråd har også bedt FN om at hjælpe med forberedelserne af valg til en permanent regering. Valget skal muligvis finde sted i slutningen af januar 2005.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























