Bush: Hele den civiliserede verden er i krig

'Der findes ingen neutrale områder mellem det gode og det onde', siger den amerikanske præsident. - Foto: AP
'Der findes ingen neutrale områder mellem det gode og det onde', siger den amerikanske præsident. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den amerikanske præsident George W. Bush siger på årsdagen for invasionen af Irak, at der 'ikke findes neutralt område i kampen mellem civilisation og terror'. Omstridt sammenhæng Bush har haft besøg af diplomater fra 83 lande i Det Hvide Hus på årsdagen, hvor hovedparten af præsidentens tale handlede om kampen mod terror. Mange regeringer, den danske inklusive, har ellers svært ved at se sammenhængen mellem invasionen og den efterfølgende krig mod Saddam Husseins styre i Irak og kampen mod terrorismen med bin Ladens al-Qaedanetværk i spidsen. Afpresning med 'masseterrorvåben' »Ingen indrømmelse vil dæmpe deres had. Ingen imødekommelse vil tilfredsstille deres endeløse krav«, siger Bush med adresse til al-Qaeda. »Deres mål er at kontrollere folkeslagene i Mellemøsten og afpresse resten sig af verden med deres masseterrorvåben«, siger Bush. Krig mod terror 'et uundgåeligt kald' Præsidenten beskriver kampen mod terror som 'denne generations uundgåelige kald'. Og han siger, at angrebet mod fire tog i Madrid er en påmindelse om, at hele den civiliserede verden er i krig. Men USA vil sende 'et klart signal til terroristerne' om, at de vil snart vil blive stillet til regnskab for deres gerninger. 'Ingen neutrale områder mellem liv og død' Bush har også brugt talen til at kommentere den spanske beslutning om at trække 1.300 soldater ud af Irak. Han siger, at ethvert tegn på svaghed er en støtte til terrorgrupperne og vil føre til flere angreb. »Der findes ingen neutrale områder - ingen neutrale områder - i kampen med civilisationen og terroren. Fordi der er ingen neutrale områder mellem det gode og det onde, frihed og slaveri, liv og død«, siger Bush.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her