FN's generalsekretær Kofi Annan siger, at han vil udpege en uafhængig kommission, der skal foretage en grundig undersøgelse af beskyldninger om svindel i det FN-administrerede olie-for-mad program i Irak. Irakisk og amerikansk undersøgelse Annan har været under pres fra irakiske ledere og amerikanske embedsmænd for at efterforske beskyldninger om korruption og økonomisk svindel med programmet, der blev indført i 1996 for at give Saddam Husseins Irak mulighed for at købe fornødenheder som mad og medicin for landets olieindtægter. Irakiske og amerikanske embedsmænd undersøger nu beskyldningerne om, at bestikkelse af udenlandske embedsmænd og virksomheder var udbredt, og at milliarder af dollar på den måde blev kanaliseret fra olie-for-mad programmet og videre ned i de forkerte lommer. FN dybt involveret i administrationen Annan siger, at ikke kun den tidligere irakiske regering, men også FN-medlemslande og FN's sekretariat spillede en rolle i administrationen af programmet. »Disse beskyldninger, hvorvidt de i sidste ende viser sig at være velfunderede eller ej, må tages alvorligt og behandles øjeblikkeligt for at kaste lys over sandheden og forhindre en udhuling af den tillid og det håb, det internationale samfund har investeret i organisationen«, skriver Annan i et brev til Sikkerhedsrådet. Annan: Sandsynligvis mange fejl Annan har sagt, at det er 'højst sandsynligt', at der er gjort meget forkert i det FN-administrerede program, der skulle forhindre, at sanktionerne mod Irak ramte civilbefolkningen. Programmet, der begyndte i november 1996 og afsluttedes i november sidste år, er det største hjælpeprogram i FN's historie, og stod for transaktioner for et tocifret milliardbeløb i dollar.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce