Det pakistanske militær antyder til formiddag, at det højtstående al-Qaeda-medlem, som styrkerne har omringet, næppe er Ayman al-Zawahri, den næstkommanderende i det islamisk-ekstremistiske terrornetværk. En tjetjener eller usbeker En repræsentant for hæren siger, at den omringede person formentlig er en militant leder fra Tjetjenien eller Usbekistan. »Han er efter al sandsynlighed en tjetjener eller usbeker, fordi alle de signaler, vi har opfanget, har været på det tjetjenske eller usbekiske sprog«, siger general Safder Hussain om aflyttet radiokommunikation. Forkert spekulation Pakistanske styrker har siden tirsdag gennemført en offensiv nær den afghanske grænse, og hæren har sagt, at den hårde modstand tydede på, at militsgrupper forsøgte at beskytte 'et mål af høj værdi', formentlig al-Zawahri. Men der var altså tilsyneladende ikke bund i den spekulation. Amerikanske rådgivere De pakistanske styrker har fået britisk og amerikansk hjælp til angrebet mod de anslået 400 svært bevæbnede islamiske ekstremister i området. Omkring et dusin amerikanske efterretningsofficerer hjælper Pakistan i offensiven i det uvejsomme grænseområde. Efterretningsofficererne yder teknisk bistand, men der deltager ingen amerikanske soldater i operationen, understreger de pakistanske kilder. Britiske soldater Til gengæld er 100 britiske elitesoldater blevet sendt til stedet, skriver det britiske dagblad Daily Telegraph lørdag. Avisen citerer desuden kilder i forsvaret for, at USA har bedt den britiske regering om at bidrage med yderligere flere hundrede såkaldte SAS-soldater.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























