Græsk politi har opdaget og detoneret en bombe uden for en af Citibanks filialer i hovedstaden Athen, der er vært for dette års Olympiske Lege. Bomben blev opdaget efter et anonymt tip til en lokal avis, oplyser politiet. Ukendte gerningsmænd Bomben var skjult i en taske og bestod af to dynamitladninger, et ur og en detonator. Politiet bragte bomben til sprængning uden for banken, fordi den ifølge det anonyme tip ville gå af inden for 35 minutter. Ingen har endnu taget ansvaret for bomben, der var kraftig nok til at dræbe eventuelle forbipasserende og forårsage betydelig materiel skade. Sikkerhed op til OL Sikkerheden har høj prioritet for Grækenland forud for De Olympiske Lege (OL), der finder sted denne sommer. Torsdagens bombesprængninger i Madrid har desuden sat øget fokus på sikkerheden flere steder i Europa. »Myndighederne tager denne sag meget alvorligt, især under forberedelserne til OL«, siger en kilde i det græske politi. Ny sikkerhedsplan Gennem de seneste måneder har flere yderliggående grupper i protest mod OL udført mindre bombeangreb mod offentlige bygninger og udenlandske køretøjer. Politiet har udtrykt tiltro til, at disse grupper vil være væk forud for OL, hvor Grækenland iværksætter en ny sikkerhedsplan til en pris af 650 millioner euro (ca. 4,8 mia. kr.)
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























