Præsident Vladimir Putin har vundet den ventede storsejr ved det russiske valg. Putin har fået 71 pct. af stemmerne. Valgets nr. to, kommunisten Nikolai Kharitonov, fik 13.8 procent. Løfte om forbedringer Reaktionen fra Putin efter sejren er afmålt, og præsidenten har på et pressemøde erkendt, at hans første fire års ved magten ikke har forbedret levevilkårene nok for de 145 mio. russere. Men Putin lover at gøre noget ved sagen. »Vi har ikke gjort Rusland velhavende. Vi er i stadig ved fremgangens begyndelse«, siger Putin. Putin lover, at de næste - og efter forfatningen - sidste fire år med ham ved roret vil føre til håndgribelige forbedringer for den menige russer. Hver fjerde russers levestandard ligger under fattigdomsgrænsen. Kritik fra USA afvist Putin har fået kritik fra blandt andre den amerikanske udenrigsminister Powell og sikkerhedsrådgiveren Rice for, at præsidentens rivaler ikke har haft en lige adgang til medierne i valgkampen. Putin har diplomatisk, men bestemt afvist kritikken. »Også mange såkaldt veletablerede demokratier har problemer med deres demokratiske og stemmemæssige procedurer. For fire år siden var vi forbløffede ved at se det amerikanske valgsystem på glatis«, replicerer Putin spidst med adresse til valgkampen mellem Gore og Bush, hvor slutfasen var præget af omstridte dommerkendelser. Putin tilføjer, at han ser den amerikanske kritik af det russiske valg som 'dikteret af en indenrigspolitisk dagsorden'. Medier 'glemmer' Tjetjenien Men også stærke kræfter i den russiske offentlighed har kritiseret Putin for at have monopoliseret det statslige tv. Kritikerne henviser bl.a. til krigen i Tjetjenien, som stort set ikke dækkes af de russiske medier. Putin får også hård kritik for at have forfremme mange tidligere efterretningsfolk til ledende poster i statsapparater. Men den genvalgte præsident får også ros for at have bragt stabiliteten til Rusland efter en fortumlet årrække med Boris Jeltsin ved magten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























