Den amerikanske senator John Kerry har erklæret, at han har vundet delegerede nok til at kunne afslutte valgkampen om at blive nomineret som Det Demokratiske Partis kandidat ved USA's præsidentvalg i november. »Vi siger tak til Illinois for at have bragt os op på det nødvendige antal delegerede og for at have hjulpet os med at nå vores mål«, sagde Kerry efter nomineringsvalget i delstaten Illinois, hvor han fik det nødvendige antal stemmer for at nå op på de 2.162 delegerede, der formelt skal til for at vinde nomineringen. Vandt Supertirsdag og blev kandidat I praksis har han været demokraternes præsidentkandidat, siden han vandt valget i ni ud af de 10 delstater, der stemte ved den såkaldte Supertirsdag 2. marts og har allerede kastet sig ud i valgkampen mod den republikanske præsident George W. Bush forud for præsidentvalget 2. november. Kerrys eneste seriøse modstander ved demokraternes kapløb om at blive partiets præsidentkandidat, senator John Edwards, kastede håndklædet i ringen umiddelbart efter Kerrys overvældende sejr på Supertirsdag. Med tirsdagens sejr i Illinois kan Kerry nu koncentrere sig fuldt og helt om valgkampen mod Bush.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.