Bush lover støtte til Spanien

Bush deltog fredag i en ceremoni til minde om ofrene. - Foto: AP
Bush deltog fredag i en ceremoni til minde om ofrene. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Spanien kommer ikke til at stå alene i kampen mod ETA og andre bevægelser, der bruger vold til at nå deres politiske mål. Den amerikanske præsident, George Bush, lover, at USA vil støtte Spaniens arbejde for at bekæmpe terrorgrupper, herunder den separatistiske baskiske ETA-gruppe. »Det spanske folk vil stå støt imod den type mord, og det vil have en ven i det amerikanske folk«, sagde Bush, efter at han på den spanske ambassade i Washington havde deltaget i en ceremoni til minde om de knap 200 mennesker, der blev dræbt ved attentaterne i Madrid, den spanske hovedstad, torsdag morgen. »USA står fast bag jer« »Jeg sætter megen pris på jeres regerings faste holdning imod terrorisme, mod terrororganisationer som ETA. USA står fast bag jer, mens vi arbejder på at gøre verden mere fredelig og fri«, sagde præsidenten. Det er endnu uvist, hvem der står bag attentatet torsdag morgen, der kostede 198 personer livet og sårede 1.500 andre. De spanske myndigheder mistænker ETA, men ifølge baskiske medier har løsrivelsesbevægelsen fralagt sig etvhert ansvar for terroranslaget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her