Skylden for terroren overskygger valget

Afgående premierminister Jose Maria Aznar på valgstedet. - Foto: AP
Afgående premierminister Jose Maria Aznar på valgstedet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

ETA eller al-Qaeda, Socialister eller Konservative? Spanierne går til valg i dag, men spørgsmålet om, hvem der stod bag torsdagens terrorangreb, har i den grad overskygget parlamentsvalgets oprindelige formål. På et videobånd, der angiveligt er sendt af al-Qaeda, hævder terrornetværket, at den stod bag bombeangrebene mod tog i Madrid i torsdags, og at det var som gengældelse for Spaniens samarbejde med USA om krigen i Irak. Tre marokkanere og to indere blev lørdag anholdt, mistænkt for at stå bag angrebene. Aznar har stemt Den afgående premierminister Jose Maria Aznar sagde i en kort tale, da han, iklædt sort slips, mødte op for at afgive sin stemme, at "ingen fanastiske grupper skal kunne forhindre os i at leve i frihed". Aznars konservative regeringsparti, PP, står til at blive størst, men mister måske sit absolutte flertal. Valgstederne åbnede klokken ni søndag morgen, og der var allerede kø. Klokken 14 viste det sig, at valgdeltagelsen var fire procent højere end på samme tidspunkt ved valget i 2000. 39,5 mod 35,5. Det var ventet, at terrorangrebet ville få flere til at afgive deres stemme til parlamentsvalget. Det er første gang, at spanierne er gået til stemmeurnerne midt i en landesorg. Spanierne er vrede Men midt i sorgen over de døde vil spanierne vise deres vrede, ikke kun mod terroristerne, som endnu ikke har fået et tydeligt ansigt, men også mod regeringen, som beskyldes for at have bragt landet i terroristernes kikkertsigte, da den valgte at alliere sig med USA i krigen i Irak. 90 procent af den spanske befolkning var imod, at Spanien gik ind i krigen i Irak. Premierminister Jose Maria Aznar foretrækker selv teorien om, at det er den baskiske separatistbevægelse ETA, som står bag, men han sagde efter sin stemmeafgivelse: »Jeg vil gerne sige, at hvem det end er, hvorend de kommer fra, så vil vi aldrig tillade terrorister, fanatikere, som vil undergrave det spanske samfund, at splitte det og ødelægge vores frihed«. Undersøge ETA-al-Qaeda-forbindelse ETA gentog i en meddelelse søndag, at den ikke stod bag bombeangrebet. Den spanske udenrigsminister Ana Palacio blev søndag morgen interviewet i BBC-programmet "Breakfast with Frost". Hun sagde, at de spanske myndigheder nu undersøger, om der kan være et samarbejde mellem ETA og al-Qaeda.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her