Grækenlands centrum-højre parti vandt søndag magten og et overraskende entydigt mandat til et opgør med den suspekte praksis, der tyngede det socialistiske tidligere regeringsparti og bragte Europas længst siddende regering til fald. Lederen af Nea Dimokratia (Nyt Demokrati, ND), Kostas Karamanlis, som med sine 47 år er Grækenlands hidtil yngste regeringschef, lovede at ruske op i magtens korridorer, som var blevet lidt for overfyldte og magtfuldkomne efter to årtiers næsten uafbrudt socialistisk PASOK-styre. »I dag har I med jeres stemme stadfæstet jeres utvetydige krav om politiske ændringer. I dag har I givet et klart mandat til os alle om at gå i gang«, sagde Karamanlis, da valgsejren var bekræftet. Taber tog nederlaget pænt Socialisternes leder, George Papandreou, som det ikke lykkedes at følge i sin fars og bedstefars fodspor og blive regeringschef, bar nederlaget med værdighed og bebudede at reformere partiet for at genvinde befolkningens tillid. »For mig betyder resultatet en ny begyndelse. Vi vil ændre os, og vi vil ændre Grækenland. Det kræver den nye æra«, sagde han. Den knebne sejr, der giver ND absolut flertal, blev hjulpet på vej af det yderste højre, som det ikke lykkedes at gøre indhug i de konservatives vælgertilslutning. Det ultranationalistiske og indvandrerfjendtlige LAOS-parti kom ikke over spærregrænsen på tre procent. Frygt for jobbet I kølvandet på regeringsskiftet frygter tusindvis af offentligt ansatte nu for deres job. Siden parlamentsmedlemmet Byronas Polydoras fra ND i valgkampens sidste dage angiveligt bebudede, at helt op til 10.000 embedsmænd ville blive fjernet fra deres offentlige stillinger, fordi de var PASOK-folk, har det skabt et fjendtligt klima, som den nye regering får svært ved at rette op på. Man kan være sikker på en vis beskæring af den statslige sektor, da Karamanlis har lovet at rydde op i statsfinanserne ved dels at udpege ledere med forstand på virksomhedsledelse, dels oprette en uafhængig kontrolmyndighed, der skal holde øje med statslige kontrakter. Cypern og OL De to sager, der med sikkerhed vil komme til at dominere de konservatives første regeringsår - forhandlingerne om Cypern og de olympiske lege i Athen i august - blev næsten ikke berørt under valgkampen, hvilket er et tegn på, at både ND og PASOK nærmer sig den politiske midte. Lederen af tænketanken Eliamep, Theodore Couloumbis, siger, at han ikke forventer væsentlige politiske ændringer: »Jeg forventer den samme linje i udenrigs- og økonomipolitikken samt i forbindelse med EU og spørgsmålet om Cypern«. Hilsen om OL Et af de første problemer, Karamanlis skal tage fat på som Grækenlands nye leder, er de forsinkede forberedelser til OL. Blot få timer efter hans sejr sendte præsidenten for Den Olympiske Komite, Jacques Rogge, sine lykønskninger samt mindede Karamanlis om hans valgløfte om ikke at skifte de nuværende arrangører ud med ND's egne folk. Som chef for ATHOC, OL-organisationskomiteen, og tidligere parlamentsmedlem for ND, sidder Gianna Angelopoulos-Daskalaki trygt på sin post, men der må ikke gå alt for lang tid, før de nye folk i ministerierne kommer i gang. Personer i ATHOC har indrømmet, at regeringsskiftet kan koste dem en hel måned på et tidspunkt, hvor det officielle mantra lyder: »Vi har ikke én dag at spilde«. Oversættelse: Dorte Langberg
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























