Mijailovic var ikke sindssyg i gerningsøjeblikket

Mijailo Mijailovic er erklæret egnet til straf. - Foto: Pressens Bild
Mijailo Mijailovic er erklæret egnet til straf. - Foto: Pressens Bild
Lyt til artiklen

Mijailo Mijailovic kan straffes med fængsel for drabet på Anna Lindh. Det er hovedkonklusionen i mentalundersøgelsen af den 25-årige drabsmand, der stak den svenske udenrigsminister ihjel 10. september 2003. Efter en to måneder lang mentalundersøgelse af Mijailo Mijailovic konkluderer lægerne, at han ikke var sindssyg i gerningsøjeblikket. Havde han været psykisk syg, ville han efter svensk lov ikke kunne idømmes fængselsstraf. Men lægerne har ikke fundet nogen hindringer for, at den 25-årige, som er dømt skyldig for drabet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh, afsoner sin straf i fængslet. Mijailo Mijailovic har siden han blev anholdt 24. september siddet fængslet i Kronobergs-fængslet i Stockholm. Ingen medicinske begrundelser for behandlingsdom Konklusionen betyder formentlig, at Stockholms byret idømmer Mijailovic en fængselsstraf. Straffen for drab i Sverige går fra ti års fængsel til livstid, hvilket efter svenske forhold kan betyde 20 år i fængsel. Mijailo Mijailovic ventes at få udmålt sin straf 23. marts. Mijailo Mijailovics forsvarer Peter Althin vil ikke kommentere mentalundersøgelsens konklusioner. »Inden jeg tager stilling til om Socialstyrelsens retslige råd skal granske undersøgelsen, så vil jeg først læse motiveringen for konklusionen«, siger Althin ifølge avisen Dagens Nyheter. Alternativet til en fængselsstraf er en behandlingsdom på en lukket institution. »Der findes ikke medicinske grunde til at overgive Mijailovic til retspsykiatrisk forvaring«, hedder det i rapporten. Mijailovic hævdede under retssagen, at en indre stemme havde opfordret ham til at overfalde Anna Lindh.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her