Et par motoriserede, batteridrevne bukser skal hjælpe ældre svagelige med at bevæge sig rundt. Japanske virksomheder planlægger at starte markedsføringen af bukserne, som vil være revolutionerende inden for ældrepleje, skriver New York Times. Intelligente maskiner Robotiseringen byder derudover på intelligente maskiner, der kan hjælpe ældre mennesker med at tage bad i den rette temperatur, med den rette bobletæthed, med den rette duft, og selvfølgelig også så det bliver behageligt. Personen sætter sig på en stol, som automatisk sænkes i badekarret, skriver den norske avis Verdens Gangs netudgave. En genstand formet som en hånd kommer ud og sæber dig ind og vasker dig. Den adlyder mundtlige beskeder, hvis du ønsker at justere badeforholdene. Wakamaru overvåger Så er der også Wakamaru, en bevægelig, talende robot udstyret med to kamera som øjne. Således kan arbejdende folk holde øje med deres forældre, der går rundt derhjemme. Japan har en alvorlig mangel på sygeplejere, og derfor er robotterne et nødvendigt skridt for at kunne pleje de mange ældre. Filippinerne og Thailand foreslået, at Japan udstedte 'green cards' til alle udenlandske sygeplejere, men ifølge New York Times er det næppe sandsynligt, da Japan sidste år udstedte asyl til blot ti flygtninge og i løbet af de sidste ti år kun har udstedt arbejdstilladelser til 50.000 mennesker - den brøkdel af de 640.000 immigranter, der er brug for, for at forhindre befolkningen i at krympe. Foreslår ældre-eksport Nogle japanske politikere har endda foreslået at eksportere de ældre til Filippinerne eller Thailand, men med den nye udvikling i robotindustrien ser det ikke ud til at blive nødvendigt. Forskere mener, at det japanske salg af robotter vil nå 40 milliarder amerikanske dollar i 2050 sammenlignet med fire milliarder amerikanske dollar om året nu. Om de ældre vil acceptere robotter frem for at blive eksporteret vil vise sig. 73-årige Eiko Suzuki siger til Verdens Gang: »Jeg kan lide vaskemaskinen, men den har jo ikke noget hjerte. Når den er startet, kan den ikke stoppes«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























