Blodig lørdag i Mellemøsten

Det ødelagte politikontor ved Erez-grænsen. - Foto: AP
Det ødelagte politikontor ved Erez-grænsen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mindst seks palæstinensere blev lørdag dræbt ved en fejlslagen selvmordsaktion og et væbnet angreb på israelske soldater ved den største grænseovergang mellem Israel og Gaza. De to palæstinensiske bombefolk forsøgte at køre to biler, de havde forsøgt at få til at ligne israelske militærkøretøjer, op til grænseovergangen, men deres mission slog fejl, sagde en højtplaceret palæstinenser. Den ene bil eksploderede tilsyneladende for tidligt nær det palæstinensiske politis checkpoint, mens chaufføren i den anden bil havde held til at køre helt frem til den israelske grænsepost, før den eksploderede uden at ramme andre end chaufføren selv. De to biler var jeeps, der var udstyret med israelske nummerplader og tilvirket, så de lignede de israelske militærjeeps. Hamas står bag En kilde i den militante Hamas-gruppe sagde, at Hamas stod bag aktionen sammen med Islamisk Jihad og al-Aqsa Martyrernes Brigader, der er en del af palæstinenserlederen Yassir Arafats fraktion. Et sådant samarbejde mellem forskellige palæstinensiske grupper, der ignorerer det palæstinensiske selvstyres opfordring til våbenhvile med Israel, ventes at få USA's frygt for mere anarki i området til at vokse. Hamas og Jihad har tidligere svoret at ville hævne israelske helikopterangreb på Gazastriben den 28. februar og den 3. marts. Endnu en palæstinensisk politimand dræbt I byen Tulkarem på Vestbredden blev en 19-årig palæstinensisk politimand lørdag morgen dræbt, da israelske soldater åbnede ild mod palæstinensere, der kastede med sten mod dem. Ifølge øjenvidner havde den 19-årige betjent stået foran en politistation og ikke været i nærheden af sammenstødet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her