Raketter mod USAs hovedkvarter i Irak

Røgen stiger op bag det tidligere præsidentpalads, som nu er amerikanernes hovedkvarter.   Foto: AP
Røgen stiger op bag det tidligere præsidentpalads, som nu er amerikanernes hovedkvarter. Foto: AP
Lyt til artiklen

Et voldsomt raketangreb mod USA's militære hovedkvarter i Irak søndag aften slog skår i glæden over, at der efter flere dages politisk krise er enighed om landets midlertidige forfatning. Enigheden blev opnået efter, at Iraks shiamuslimer søndag meldte sig klar til at skrive under på forfatningen, selv om de egentlig ikke brød sig om den. Dermed ser det ud til, at forfatningen kan blive godkendt ved en ceremoni mandag - denne gang uden at shiaerne springer fra i sidste øjeblik, som de gjorde fredag. Et af de voldsomte angreb Men midt i USA's tilfredshed over, at tingene endelig så ud til at falde på plads politisk, kom et af de voldsomste angreb på det amerikanske militærhovedkvarter i Bagdad i flere måneder. Ifølge amerikanske militærtalsmænd blev der affyret 10 raketter mod den nordlige del af 'Den Grønne Zone' - et område, der før husede Saddam Husseins vigtigste præsidentpalads i Bagdad, men nu er USA's stærkt befæstede hovedkvarter. Dertil kom en bilbombe, der detonerede nogenlunde samtidig. Øjenvidner fortalte, at landets udenrigsministerium var i brand. Men trods angrebets voldsomhed kostede det ifølge de første oplysninger ikke menneskeliv. »Vi vil underskrive den midlertidige forfatning på mandag, sådan som den ser ud nu . Vi vil ikke have resten af regeringsrådet til at frygte, at shiaerne vil ødelægge hele processen. Vi vil ikke have, at de tror, shiaerne prøver at kontrollere tingene«, sagde Mohammed Hussein Bahr al-Uloum, søn af og talsmand for den nuværende rådsformand, Mohammed al-Uloum, til Reuters. Amerikansk lettelse Lettelsen var især tydelig hos USA's civile leder i Irak, Paul Bremer, hvis hovedopgave det var at hive forfatningen hjem. Han var ifølge politiske kilder rasende, da shiaerne pludselig vægrede sig i fredags. »Vi håber, at underskriftsceremonien finder sted i morgen. Vi har noteret os erklæringen fra den nuværende præsident om, at de vil skrive under«, sagde Bremer til amerikansk tv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her