De amerikanske soldater misbruger deres magt i Afghanistan og optræder unødigt brutalt under deres operationer i landet. Gentagne gange er der blevet anvendt tungt bevæbnede kamphelikoptere og maskingeværild i områder, hvor der ikke er nogen militær konflikt. Samtidig bliver tilbageholdte afghanere udsat for tortur af amerikanerne i landet. Det hævder den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch i en rapport, der retter en skarp kritik mod den militære operation i Afghanistan. USA er en trussel mod retssikkerheden Fra at have bekæmpet terror og væltet Taleban-styret, er USA i færd med at underminere opbygningen af en retsstat og udgør nu en trussel mod den almindelige afghaner, advarer organisationen. »Civile bliver tilbageholdt i et retsmæssigt sort hul - uden domstole, ingen juridisk vejledning, ingen adgang til familiebesøg, og uden de mest basale juridiske rettigheder«, siger Brad Adams, der er leder af organisationens Asien-division. Human Rights Watch kritiserer USA for at anvende overdreven militær styrke i forbindelse med almindelige politiopgaver. Rapporten indeholder blandt andet klager, der er indsamlet af ledende FN-medarbejdere i landet. Heraf fremgår det, at de amerikanske soldater benytter sig af »cowboy-metoder« rettet mod folk, der »viste sig at være lovlydige borgere«. Vilkårlige anholdelser Menneskerettighedsorganisation er også bekymret over USA´s behandling af tilbageholdte afghanere. Rapporten beretter om vilkårlige anholdelser af civile på baggrund af fejlagtige oplysninger, og om bønder, arbejdere og købmænd, der bliver tilbageholdt på ubestemt tid. »Der er stærke beviser for at amerikanere har udført tortur og stået for inhumane og ydmygende handlinger mod tilbageholdte personer«, siger Brad Adams. Human Rights Watch erkender, at de amerikanske soldater bliver mødt af bevæbnede grupper, der ikke tager synderlige hensyn til menneskerettigheder. »Taleban og andre oprørsgrupper går efter civile mål, og nødhjælpsarbejdere. Men mishandling fra den ene part i en konflikt retfærdiggør ikke krænkelser fra den anden part. Det er fundamentale principper«, siger Brad Adams.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























