Massakren mod shiamuslimer i Kerbala og Bagdad har fået Iraks Regeringsråd til at udsætte underskrivelsen af den foreløbige grundlov, som rådets medlemmer blev enige om for to dage siden. »Der er enighed om at udskyde det, men den præcise dato er ikke fastlagt. Loven er klar, og det er kun på grund af dette (tirsdagens angreb, red.), at underskrivelsen bliver udsat«, siger en talsmand for Iraks Regeringsråd om grundloven, der efter planen skulle skrives under i dag. Vigtigt skridt mod selvstyre Forfatningen er et vigtigt skridt på vej mod Iraks selvstændighed. Blandt andet sikrer den borgerne en række demokratiske rettigheder, som den tidligere diktator Saddam Hussein nægtede dem. Samtidig med beskeden fra Iraks Regeringsråd stiger dødstallet efter tirsdagens angreb. Ifølge Reuters er tabstallet nu 170, andre rapporterer om 182 omkomne. Landesorg i Irak Op mod 500 personer blev kvæstet ved terroranslagene, der ramte den hellige by Kerbala og hovedstaden næsten samtidig tirsdag formiddag, mens flere millioner shiamuslimer var i gaderne for at fejre årets største religiøse højtid. Iraks Regeringsråd har erklæret tre dages landesorg oven på massakren mod shiamuslimerne, der udgør befolkningsflertallet i Irak, og som var undertrykt under Saddams styre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
»Det er på alle måder en meget trist historie«: Pludselig blev mere end 200 almene boliger til ejerlejligheder
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
LISTEN




























