Sådan vil George W. Bush sværte John Kerry

USA's præsident George W. Bush spilder ikke tiden. Det Demokratiske Partis præsidentkandidat John Kerry har knap nok nået at fejre sit kandidatur, før den republikanske præsident torsdag indleder et frontalangreb med tv-valgreklamer i 16-17 såkaldte svingstater, der kan gå til hver side ved valget 2. november. Bush har en velspækket krigskasse med omkring 840 millioner kroner - målet er at nå op på en milliard kroner - og begynder først nu for alvor at bruge løs af pengene. Tv-kampagnen er delt op i to etaper: Første del hylder præsidenten som en ansvarlig leder og redegør for hans landvindinger i en krisetid. Anden del skal portrættere Kerry i de mindst muligt flatterende farver. Fortrolig samtale I en 80 minutter lang samtale med journalister fra fem forskellige tv-stationer i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus i Washington afslørede Bush, at han betragter Kerry som en formidabel modstander, men også at han føler sig bedre forberedt end ved valget i 2000. Samtalen var fortrolig, men dele af den er lækket til avisen Washington Post. Under samtalen sagde Bush, at »vi« vil pege på, hvad Det Hvide Hus betragter som svagheder og modsætninger i John Kerrys program og resumé. Bush lagde ikke skjul på, at han personligt ikke vil holde sig tilbage fra at portrættere Kerry som en politiker, der skifter standpunkt, når det passer ham. Det lidet flatterende portræt, som Bush og hans valgstrateger planlægger af Kerry, skal fremstille ham som en »Massachusetts-liberal«, der er et produkt af Washington, afhængig af særinteresser og slet ikke har føling med, hvad den menige amerikaner mener og tænker. Overtager valgtaktik For Bushs konservative bagland står liberale eller venstreorienterede med rod i den rige nordøstkyst som den onde selv. Og bedre er det ikke, at Kerry også er en del af forbundshovedstadens magtapparat. Taktikken er ikke ny, skrev avisen USA Today for nylig, men blev eksempelvis anvendt af præsidentens far, den første præsident George Bush, med held mod Michael Dukakis i 1988. Det må være en trøst for Kerry, at hans demokratiske modstandere ved primærvalgene som Howard Dean og Wesley Clark allerede har prøvet den imod ham - uden det hjalp dem. Planen går ud på at definere Kerry, før han kan nå at definere sig selv og sine synspunkter over for vælgerne. Republikanerne vil fremstille Kerry som en senator, der ikke har fået gennemført ret meget i Senatet. Demokraterne har allerede gjort forarbejdet. Dean-lejren afslørede, at Kerry har stået fadder til 371 lovforslag under sine 19 år i Senatet. Ni blev til love, hvoraf seks var ceremonielle. Når det gælder om at skifte standpunkt, vil Bush pege på, at Kerry stemte imod den første Golfkrig i 1992, men for Irakkrigen og bagefter stemte imod bevillingen for genopbygning. Kerry stemte for Patriot Act-loven om indgreb i amerikanernes borgerrettigheder, men siger nu, at han er imod den. Han var imod dødsstraf til terrorister, som dræber amerikanere i udlandet, men er nu for den. Han er imod homoseksuelle ægteskaber, men går ind for borgerlige vielser og registreret partnerskab for personer af samme køn. Bush satser på historien For at hindre opbakning til demokraterne i de konservative sydstater vil Bush-lejren uafbrudt gentage, at Kerry er en »Massachusetts-liberal«, der går ind for våbenkontrol, abort og støtter bøsser og lesbiskes rettigheder. Det Hvide Hus håber, at Kerry følger et historisk mønster om, at intet medlem af Kongressen er blevet valgt til præsident siden John F. Kennedy i 1960 - Kennedy var demokrat, liberal og fra Massachusetts.