Nye sten på Tyrkiets vej til Europa

For lederen af de tyrkiske cyprioter, Rauf Denktash, var det en velkommen demonstration af hans politiske indflydelse i moderlandet, da han torsdag blev modtaget af tusinder af begejstrede tilhængere i Ankara. Denktash er under stigende pres fra Tyrkiets regering, der vil have ham til at sige ja til en genforening af Cyperns græske og tyrkiske samfund inden EU's udvidelse 1. maj. I de seneste uger har den tyrkiskcypriotiske leder accepteret nye forhandlinger under ledelse af FN, men nu afviser Rauf Denktash alligevel mulighederne for en hurtig løsning. Skaber problemer for Tyrkiet Det kan skabe problemer for tyrkernes håb om at åbne forhandlinger om optagelse i EU allerede til næste år. »Jeg er overrasket over dem, der forfølger den slags fantasier. Det nødvendige arbejde kan ikke gøres færdigt før 1. maj«, sagde han, mens tyrkiske nationalister viftede med flag og bannere med slagord som 'Giv ikke op, Denktash' og 'Vi vil ikke forære Cypern til de græske cyprioter'. Selv om FN's generalsekretær har fået mandat til under alle omstændigheder at sende sin fredsplan til folkeafstemning på den delte ø, så bliver det negative signal fra Rauf Denktash modtaget med bekymring i EU. Positive signaler På mandag rejser udvidelseskommissær Verheugen sammen med EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana, og den irske udenrigsminister og EU-formand Brian Cowen til Ankara for at diskutere Tyrkiets chancer for at åbne forhandlinger om optagelse i unionen. Til december skal unionens stats- og regeringsledere beslutte, om forhandlingerne kan begynde allerede til næste år. Det satser Tyrkiet hårdt på, og i de seneste måneder er der kommet stadig flere positive signaler fra europæiske ledere. Både kommissionsformand Romano Prodi, den tyske forbundskansler Gerhard Schröder og senest Storbritanniens udenrigsminister, Jack Straw, har udtrykt klar støtte til de tyrkiske ambitioner. Straw sagde forleden, at briterne regner med en »positiv beslutning« om en »klar tidsplan« på EU-topmødet i december. »Der er en stærk bevægelse i den rigtige retning nu. Vi er ved at nå det kritiske punkt, hvor vi næsten med sikkerhed vil kunne begynde forhandlingerne med EU næste år«, siger den tyrkiske EU-ambassadør, Oguz Demiralt. Ros til Tyrkiet fra Europarådet Tyrkernes stigende optimisme fik i denne uge en ny indsprøjtning, da Europarådet roste den tyrkiske regerings reformer og fremskridt på menneskerettighedsområdet. En rapport fra Europarådet anbefaler, at Tyrkiet fjernes fra listen over lande, der bliver overvåget på grund af demokratiske problemer. Men der er andre tegn på, at den tyrkiske regeringsleder, Recep Tayip Erdogan, ikke kan føle sig på sikker grund endnu. Reformer kører fast Selv om EU's delegation på mandag endnu en gang vil rose Tyrkiets fremskridt, så vil tyrkerne samtidig få en advarsel om, at reformerne ikke bliver ført tilstrækkeligt hurtigt ud i livet. »Vi er ikke i tvivl om regeringens gode intentioner. Men bureaukratiet i Tyrkiet tøver med at gøre alvor af reformerne, der er ved at gå i stå. Det vil vi sige til dem«, siger en embedsmand i kommissionen. Vurderingen stemmer overens med advarsler fra internationale menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch. »Reformprocessen er ægte nok, men regeringen må tage et meget fastere greb om, hvad der foregår i praksis«, siger Rachel Denber, direktør i Human Rights Watch' division for Europa og Centralasien. Mangel på ytringsfrihed Organisationen peger især på, at hverken ytrings- eller forsamlingsfriheden respekteres af tyrkiske myndigheder, der for eksempel stadig straffer journalister for 'fornærmelser mod staten'. »Tyrkiske borgere vil ikke opleve nogen virkelig reform, før de får friheden til at forsamles uden frygt for tæsk, tåregas og arrestationer«, siger Rachel Denber. Cypern truer Selv hvis menneskerettighederne sikres bedre i årets løb - og selv hvis kommissionen i en afgørende fremskridtsrapport i oktober giver grønt lys til Tyrkiet, kan Cypern stadig vise sig som en uoverstigelig forhindring. FN's generalsekretær, Kofi Annan, har givet lederne af øens to samfund frist indtil 22. marts. Hvis de ikke har fundet en løsning på basis af Annans udkast til den tid, så vil regeringerne i Grækenland og Tyrkiet blive inddraget i forhandlingerne. Finder de ingen løsning, kan FN på egen hånd sende et kompromis til folkeafstemning omkring 21. april. Men der er stadig en risiko for, at enten de tyrkiske eller de græske cyprioter stemmer nej. I så fald vil alene græskcyprioterne træde ind i unionen 1. maj, og som medlem af EU vil de kunne blokere for forhandlinger med Tyrkiet, da en sådan beslutning skal vedtages enstemmigt af de 25 EU-lande.