John Edwards angriber Kerry

John Edwards har for første gang angrebet sin rival John Kerry. Den store kamp begynder i morgen, hvor hele ti stater går til valgurnerne. - Arkivfoto: AP
John Edwards har for første gang angrebet sin rival John Kerry. Den store kamp begynder i morgen, hvor hele ti stater går til valgurnerne. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

John Edwards er for første gang gået til angreb på John Kerry forud for tirsdagens ti primærvalg i USA. Den såkaldte 'supertirsdag' ses som Edwards' sidste chance for at true storfavoritten Kerry i kampen om Det Demokratiske Partis nominering til præsidentvalget i november. Edwards, 50-årig senator fra North Carolina, er nødt til at slå til i morgen, hvis han skal have nogen realistisk chance for at blive i kapløbet. Hård kritik af Kerry I en tv-debat sent søndag var Kerry og Edwards enige om at kritisere den republikanske amerikanske præsident, George W. Bush, med hensyn til Haiti, Irak og Nordkorea. Men derved blev det, for Edwards - den "positive kandidat" -skruede også voldsomt op for kritikken af partifællen og rivalen Kerry. John Edwards vil forsøge at afværge, at Kerry vinder i alle 10 stater, hvilket de fleste meningsmålinger spår, Kerry vil. 'Kerry på magten vil koste arbejdspladser' Edwards prøvede at fremstille Kerry som en politiker, der er en del af det siddende "establishment" i regeringshovedstaden Washington - adskilt fra den virkelige verden og med en grundlæggende anderledes handelspolitik, der koster amerikanske arbejdspladser. I særdeleshed gjorde Edwards grin med Kerrys valgkampløfte om at ville nedsætte et udvalg, der i løbet af 120 dage efter hans overtagelse af præsidentembedet gransker handelsaftaler, som USA har indgået, for beskyttelse af miljø og lønmodtagerrettigheder. 1151 delegater på spil i morgen For at vinde nomineringen som demokraternes spidskandidat til præsidenvalget skal kandidaten vinde mindst 2162 delegater. John Kerry har indtil videre vundet 18 ud af 20 afstemninger og har på nuværende tidspunkt 562 delegater. John Edwards har kun vundet en afstemning i South arolina, hvor Edwards i øvrigt er født. Edwards har indtil videre kun vundet 204 delegater, så der er lang vej endnu for senatoren fra North Carolina. I morgen skal de to kandidater kæmpe om ikke mindre end 1151 delegater.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her