Kerry har sejr i sigte

John Kerry håber at vinde dagens valg så stort, at hans konkurrent, John Edwards, opgiver at blive præsidentkandidat i USA.   Foto: Charles Krupa/AP
John Kerry håber at vinde dagens valg så stort, at hans konkurrent, John Edwards, opgiver at blive præsidentkandidat i USA. Foto: Charles Krupa/AP
Lyt til artiklen

John Edwards siger, at genstande i bakspejlet kan være tættere på, end man tror. Men det er John Kerry, som har foden på speederen. Med en nye sejre ved dagens primærvalg og opstillingsmøder i 10 delstater kan Kerry i praksis sikre sig nomineringen som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat og George W. Bushs modstander ved USA's præsidentvalg 2. november. Dagen i dag kaldes supertirsdag, fordi der bliver stemt i store stater som Californien, New York og Ohio med mange delegerede. Kerry har hidtil vundet 18 ud af 20 afstemninger, mens Edwards kun har sikret sig en enkelt sejr på hjemmebane i South Carolina. Fører stort over Edwards Det er imidlertid ikke antallet af delstatssejre, som sikrer nomineringen ved demokraternes konvent i juli i Boston, men et flertal af delegerede. For at blive nomineret skal man have 2.162 delegerede. Kerry har inden dagens valg over tre gange så mange delegerede som Edwards med 754 mod 220. I de 10 stater er der i dag 1.151 delegerede på spil, og ifølge meningsmålingerne, som ganske vist ikke har været særlig pålidelige hidtil, står Kerry til at vinde samtlige 10 valg. Kerry satser på at lukke valgkampen med 'supertirsdag', og Edwards er nødt til at besætte mere end én førsteplads i dag, hvis hans kandidatur skal overleve. Står stærkere i syden Donna Brazile var valgkampleder for den demokratiske præsidentkandidat i 2000, Al Gore. Hun siger, at hvis Edwards vinder tre stater - Georgia, Ohio og Minnesota - kan han fortsætte valgkampen til 9. marts. Da er der primærvalg i fire sydstater, hvor Edwards står stærkere. Hvis Edwards ikke får sejre i hus, vil presset fra partiledelsen for at få ham til at stoppe sin valgkamp stige. Hovedtemaet for Kerry og især Edwards er arbejdspladser og økonomi. Allan Gordon er pensioneret lærer fra New York City og enig i, at job og økonomi står øverst på dagsordenen. Men Gordon har besluttet sig for at stemme på John Kerry af én eneste årsag, siger han: »Kerry er mest valgbar og den bedste til at slå Bush. Det vigtigste for mig er, at Bush bliver slået 2. november. Edwards er også god, og jeg så gerne Kerry som præsidentkandidat og Edwards som hans vicepræsidentkandidat«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her